Her er sommerlandets værste møgdyr

Glad for at sommerferien er begyndt? Det er der ingen grund til. For her er en oversigt over en række insekter, fisk og gopler, der kan gøre sommeren til et kløende og svidende helvede på jord

Hveps. (Foto: Colourbox.com)
Hveps. (Foto: Colourbox.com)

Sommerferien er for rigtig mange danskere lige begyndt. Og hvad enten du har valgt at tage til udlandet eller blive herhjemme, er der ingen garanti for at nyde ferien i de berømte så fulde drag.

For ganske vist slipper vi i Danmark for menneskeædende hajer, dræberbier, flodheste, krokodiller, skorpioner og giftige edderkopper. Men det danske sommerland er så langt fra en lise for krop og sjæl. For hvor mange gange har man ikke fået nattesøvnen ødelagt af små summende myg, mistet appetitten fordi middagsbordet er blevet invaderet af hvepse eller måttet droppe en svømmetur en smuk julidag, fordi vandet er inficeret af tusindvis af brandmænd.

Her følger en oversigt over en række af de insekter, fisk og andre elendige eksistenser, der gør, det bedste de har lært, for at gøre netop din sommerferie lidt mindre munter.

Hvepse/gedehamse (Paravespula vulgaris): De gule og sorte striber får det til at løbe koldt ned af ryggen på mange af os, der utallige gange er blevet stukket af de sukker- og kødhungrende insekter med den karakteristiske svajende flyvestil. De kan gøre både frokosten og middagsmåltidet til en ualmindeligt ubehagelig oplevelse. Særligt når de ankommer i store flokke og gør madindtaget til en nervepirrende leg med gaffel og mundhule. Særligt jordhvepsene er hidsige, hvis man kommer nær deres bo, men det uden sammenligning mest smertefulde stik er fra den store gedehams, der i mindre grad end sine artfæller er interesseret i frokostbordet og derfor også sjældnere kommer i karambolage med mennesker. Jo senere hen på sommeren, man kommer, desto mere aggressive er hvepsene, eftersom boet går i opløsning, og arbejderhvepsene bare venter på at dø, mens dronningen har forladt reden for at finde et sted at overvintre.

Bedste råd: Bevar roen og lad være med at fægte vild med armene og løbe rundt, når de flyver rundt om dig. Et velplaceret glas saft eller sukkervand kan fjerne hvepsenes fokus fra maden, men sandsynligvis tiltrækker det bare endnu flere. Brug hellere vandforstøvere, da et enkelt sprøjt eller to får hvepsene til at forsvinde, da de ikke kan flyve med våde vinger. Er du blevet stukket, så sug eventuelt lidt af giften ud med en giftsuger og brug en lokalbedøvende salve eller stick, du kan få i håndkøb på apoteket. Det er almindeligt at stikket kan klø mange dage efter, det ikke længere gør ondt.

Brandmænd (Cyanea capillata): Denne frygtede gople har et slæb af flere meter lange giftige tråde med nældeceller med modhager, der sætter sig fast i huden på badegæster. Det svier som bare fanden, og i værste tilfælde kan offeret få muskelkramper.

Bedste råd: Svøm i en STOR bue udenom brandmænd. Og pas for guds skyld på ansigtet. Er skaden først sket, skal du ikke - som myten går på - tisse på det angrebne sted. Derimod skal giftcellerne fjernes fra huden med en barberskraber i én retning, hvor huden efterfølgende indsæbes. Lokalbedøvende creme eller smertestillende hånkøbsmedicin lindrer smerten.

Myg (Nematocera): Der findes næppe én eneste dansker, der ikke er blevet holdt vågen i mørket af den højfrekvente lyd af de små summende myggevinger, der forsvinder, så snart lyset bliver tændt. Ikke så meget på grund af frygten for stikket, som man skal være en ualmindeligt stor tøsedreng for at beskrive som smertefuldt, men fordi det klør - nogle gange i dagevis. Myg har deres favoritpersoner, hvilket du kan forvisse dig om, når du i selskab med fem andre middagsgæster i haven er møgdyrenes foretrukne og eneste blodfustage.

Bedste råd: Brug myggebalsam. Og lad være med at klø for meget igen, når først du er blevet stukket. Et myggenet over sengen er nok at gå for vidt på disse breddegrader.

Bier (Apis mellifera): Bier er ganske fredelige. Kun hvis du angriber deres bo eller dronning, eller hvis du kommer til at træde eller sætte dig på dem, skal du forvente at blive stukket. Da bier kun bruger deres giftbrod til at forsvare sig selv eller boet, stikker de i modsætning til hvepse kun én gang, hvorefter de dør en langsom død. Det betyder, at brodden sætter sig fast og fortsætter med at pumpe gift ind i huden, indtil den fjernes. Bistik er typisk ikke helt så smertefulde som hvepsestik, men ikke desto mindre stærkt ubehagelige.

Bedste råd: Se dig for, hvor du træder, og lad være med at genere bier. De er vigtige for vores flora og fauna. Måske du har hørt den om bierne og blomsterne? Er du først blevet stukket, så kan brodden fjernes med en pincet. Sørg for ikke at sprøjte mere gift ind ved at klemme på den. Brug eventuelt en giftsuger fra apoteket.

Humlebier (Bombus): Myten om, at humlebier bider, mens andre bier stikker, er sejlivet, men absolut usand. Det kan alle os, der ved flere lejligheder er blevet stukket af de tykke insekter skrive under på. De er som udgangspunkt særdeles fredelige, men kommer man til at træde eller sætte sig på dem, så er de ikke længere særligt nuttede. Humlebier kan ligesom hvepse stikke flere gange, da brodden ikke efterlades i offeret. Der findes i øvrigt 29 kendte arter i Danmark.

Bedste råd: Se hvor du træder. Humlebier flytter sig ikke altid voldsomt hurtigt. Man kan købe en giftsuger på apoteket, og efterfølgende kan stikket behandles med lokalbedøvende salve.

Regnklæger (Haematopota pluvialis): Et møginsekt i superligaklassen. I modsætning til både hvepse og bier skal disse bevingede bæster ikke bruge nogen undskyldning for at bide dig med henblik på at suge blod. Klægerne ligner overdimensionerede fluer og forveksles ofte med hestebremser, der ikke er ret interesserede i mennesker, og de er særligt generende på lumre sommerdage på landet. Biddet gør knap så ondt som et bistik, og smerten forsvinder relativt hurtigt igen, da den ikke sprøjter gift ind i huden. Til gengæld flyver den helt lydløst, så den kan snige sig op på nakken af dig og begå sin udåd. Let at klaske, da den nærmest går i trance, når den suger blod.

Bedste råd: Tag ikke på landet.

Skovflåter (Ixodes ricinus): En mide i familie med edderkoppen, der suger blod af fugle og pattedyr. Det er ingenlunde smertefuldt, når de suger sig fast til huden, de steder hvor den er tyndest. Men mange synes ikke desto mindre, at det er særdeles ubehageligt at være værtsdyr for den lille blodsuger. De kan desværre være inficeret med smittebærende mikroorganismer, der i værste fald kan føre til borreliose og TBE, som kan medføre lammelser og nervebetændelse.

Bedste råd: Fjernes de inden et døgn er der ingen fare på færde. Derfor bør du altid undersøge kroppen grundigt efter en tur i skoven, eller hvis du har gået i højt græs. Er du i et område, hvor du ved, at der er mange skovflåter, så kan du minimere risikoen ved at trække sokker ud over bukserne eller ved at bruge gummistøvler og elastikker om buksebenene. Læs meget mere om, hvordan du fjerner en skovflåt her.

Knot (Ceratopogonidae): En type meget små myg på 1-2 millimeter, der ofte slår til i store sværme. Stikket er bestemt ikke voldsomt smertefuldt, men usandsynligt irriterende. De er særligt talrige nær strandområder. Læs mere om dem her.

Bedste råd: Gå indenfor.

Fjæsinger (Trachinus draco): Den er en glimrende spisefisk, men de små giftpigge på første rygfinne og på hvert gællelåg har gjort den upopulær blandt badegæster. Et problem er, at den primært jager om natten og derfor ligger begravet i sandbunden om dagen. Giftstikket, der beskrives som meget smertefuldt, angriber blodlegemerne, og for folk med svage hjerter kan det blive livsfarligt. Området omkring stikket hæver og misfarves. Smerterne kan brede sig til hele armen eller benet og kan give svimmelhed og hovedpine. Ligeledes ledsages stikkene ofte af bakterieinfektioner.

Bedste råd: Se dig for, når du går på havbunden, eller bær eventuelt badesandaler. Er du blevet stukket, så anbring det angrebne sted under 40-45 grader varmt vand i en halv til en hel time. Fjern eventuelle rester af piggen og vask med vand og sæbe. Søg læge eller ring til Giftlinjen på 82121212, hvis symptomerne fortsætter eller er meget udtalte - eller hvis der opstår tegn på infektion.

Hugorme (Vipera berus): Omkring 200 danskere bliver hvert år bidt af den op til 104 centimeter lange slange. Den opsøger ikke mennesker, men føler den sig tilstrækkeligt truet, kan den lynhurtigt give et bid med en smertefuld gift. Blandt symptomerne er bleghed, mathed, ildebefindende, mavesmerter, opkastninger, hurtig og svag puls samt åndedrætsbesvær.

Bedste råd: Se dig for. Risikoen for at blive bidt af en hugorm er størst om foråret, hvor de vekselvarme dyr reagerer langsomt og derfor ikke når at flytte sig, hvis du uforvarende nærmer dig. Opsøg altid læge, hvis du er blevet bidt. Men husk: Kun syv mennesker i Danmark er døde siden år 1900 af hugormebid, så der er næppe nogen grund til at blive urolig. 10 procent af børn og ældre udvikler en infektion efter biddet.

Ulke (Myoxocephalus scorpius): I parringstiden udskiller hannens gællelågspigge en gift, der kan give en alvorlig og langvarig forgiftning, hvis man stikker sig på dem. Kun meget få om overhovedet nogen danskere har sandsynligvis mistet livet efter stik fra ulke, men der er ikke desto mindre al mulig grund til at være varsom, hvis man skulle få en sådan på krogen.

Bedste råd: Tag handsker på, når du tager den af krogen eller vær meget forsigtig. Risikoen for at træde på en ulk må siges at være ganske lille.

Edderkopper (Araneae): Det er realistisk set kun muligt at blive bidt af to danske eksemplarer. Den store rovedderkop (Dolomedes fimbriatus) og vandedderkoppen (Argyroneta aquatica). Begge er helt ufarlige, men biddet føles meget ubehageligt - lidt som et hvepsestik. Dog kan også barkedderkoppen (Nuctenea umbratica) – også kaldet flad hjulspinder - bide. Og i England blev en pige, der tørrede sig med et håndklæde, som edderkoppen havde gemt sig i, bidt, hvilket medførte ømhed og lettere stivhed i armen i to dage.

Bedste råd: Risikoen er ualmindeligt lille. Så du skal være meget uheldig for at blive bidt. Men ellers bør du naturligvis altid tjekke håndklæder for kryb, før du bruger dem. Et eventuelt bid kan lindres med lokalbedøvende salve.

(Kilde: Naturguide.dk, og wikipedia.dk)

1 af 10 Bi. (Foto: Colourbox.com)
2 af 10 Humlebi. (Foto: Colourbox.com)
3 af 10 Brandmand. (Foto: Colourbox.com)
4 af 10 Skovflåt. (Foto: Colourbox.com)
5 af 10 Hugorm. (Foto: Colourbox.com)
6 af 10 Knot eller mitter.
7 af 10 Stor rovedderkop. (Foto: Colourbox.com)
8 af 10 Myg. (Foto: Colourbox.com)
9 af 10 Fjæsing. (Polfoto)
10 af 10 Hveps. (Foto: Colourbox.com)
0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere