Danmarks vildeste vandrerute

Bornholm byder på enestående natur, som allerbedst opleves med mælkesyre i benene på de gamle redningsstier på øens klippekyst

Fugleskrig bryder stilheden ved Jons Kapel. der er en hule - en såkaldt 'tør ovn' - i et barskt klippeparti, der knejser lodret over vandfladen. Foto: Laura Kjestrup Nielsen
Fugleskrig bryder stilheden ved Jons Kapel. der er en hule - en såkaldt 'tør ovn' - i et barskt klippeparti, der knejser lodret over vandfladen. Foto: Laura Kjestrup Nielsen

Engang var det kystvagterne, der brugte de små stier langs Bornholms kyst for at holde øje med skibstrafikken og forhindre forlis.

I dag kan vandrere få sig en unik naturoplevelse på den ca. 115 kilometer lange vandrerute, der mange steder følger de gamle redningsstier.

Jeg har besluttet mig for at vandre ruten på den nordvestlige del af Bornholm, hvor naturen er mest imponerende.

Se også: Møgeltønder funkler stadig

 

Efter at have taget den tidlige morgenfærge fra Ystad og derefter bussen fra Rønne, er jeg klar til at finde kortet frem i Hasle midt på formiddagen.

Jeg spiser min madpakke på en bænk med udsigt, og med nyfunden energi er jeg nu klar til at begynde på den mere krævende del af ruten.

Det går opad ad skovstier, indtil jeg når de mange trin nedad til Jons Kapel, der er en hule – en såkaldt ’tør ovn’ – i et barskt klippeparti, der knejser lodret over vandfladen.

Her prædikede en mand ved navn Jon, ifølge sagnet, for bornholmerne i forsøget på at gøre dem kristne.

Landets tredjestørste
Det er værd at gøre en lille afstikker fra kystruten ind i Blåskinsdalen, der byder på en grøn frodighed med stedsegrøn vedbend, bregner og orkideer.

På nedstigningen til Vang bliver jeg glad for, at jeg har taget vandrestøvlerne på.

Både syd og nord for Vang snor redningsstien sig op og ned i et klippeterræn, der mildest talt er krævende.

Helligdomsklippernes dramatiske formationer er enestående i Danmark. Foto: Laura Kjestrup Nielsen
Helligdomsklippernes dramatiske formationer er enestående i Danmark. Foto: Laura Kjestrup Nielsen
 

Tæt på Pissebæk er der en teltplads, men jeg sigter videre mod mere luksuriøse overnatningsformer på et pensionat i Sandvig.

Pissebæk har fået sit lidet maleriske navn ud fra det faktum, at den afgiver en tynd stråle vand, der sprøjter ned over en klippevæg mod bækkens udløb i havet.

Denne tissetår udgør også kongerigets tredjestørste vandfald.

Svært at finde fodfæste
Nu går det bare op og op mod Finnens Top, et barskt og bart landskab, hvor små og større sten og klipper stikker op gennem lyngen, og udsigten til alle sider er imponerende.

Nordpå kan jeg nu skimte Hammershus med Hammerknuden og havet i baggrunden.

Græssende får står for en del af naturplejen ved Hammershus. Foto: Laura Kjestrup Nielsen
Græssende får står for en del af naturplejen ved Hammershus. Foto: Laura Kjestrup Nielsen
 

Jeg holder selvfølgelig en obligatorisk pause ved Nordeuropas største borgruin, der ligger som en uindtagelig fæstning i klippelandskabet, men alligevel er indtaget af turister bevæbnet med ispinde og kameraer.

Men da jeg forlader Hammershus og begiver mig videre ud på Hammerknuden, er jeg helt alene.

Overladt til vinden, klipperne, fuglene og en vandresti, der af og til er svær at finde både retning og fodfæste på.

De stejle granitklippers møde med Østersøen skaber billedskønne udsigter, men det er vigtigt også at kigge ned, for den smalle sti, der visse steder kun er et spor, går over glatte klippestykker, stok og sten.

Udkig fra Nordeuropas største borgruin. Foto: Laura Kjestrup Nielsen
Udkig fra Nordeuropas største borgruin. Foto: Laura Kjestrup Nielsen
 

Ved vandet på den mest øde del af Hammerknuden ligger en gammel stenruin. Salomons Kapel fra 1300-tallet står som et tavst vidne om middelalderens religiøse aktivitet. Her søgte pilgrimme til for at drikke det helbredende vand fra kilden tæt ved kapellet.

De hellige klipper
Med små 20 kuperede kilometer i benene nyder jeg faktisk, at vejen er jævn det sidste stykke ind mod min overnatningsdestination.

Næste dag fortsætter jeg mod Allinge, der også huser et hyggeligt havnemiljø.

Se også: Saunagus for vikinger  

Ruten bevæger sig væk fra bilerne og ud mod strandkanten på vej mod et nyt højdepunkt få kilometer forude: Helligdomsklipperne.

Klippernes forrevne former er resultatet af, at brændingen gennem årtusinder har slået voldsomt ind mod klippevæggene og ændret kystens form, så den i dag gemmer på grotter og dybe ar af kløfter i de op til 20 meter høje klipper.

Stien ind mod Gudhjem følger vandkanten tæt, og efter en flot afslutning lander jeg på havnen i den idylliske by, der markedsfører sig som ’Danmarks eneste bjergby’.

Jeg orker dog ikke at efterprøve påstanden ved at bestige det 48 meter høje klippemassiv Bokul, som Gudhjems huse klamrer sig til. Udsigten herfra over byens tage og havet skulle ellers være forrygende.

Jeg nyder i stedet en grillpølse og en nyskænket fadøl på havnen.

Mæt af imponerende naturoplevelser.

3 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere