Er du enig? Derfor hitter ferie i sommerhus

Far vild i klitterne, køb jordbær ved boden i vejkanten og køb ind hos den lokale købmand. Sommerhusferie på den jyske vestkyst er populær, og det er der helt særlige grunde til

Sommerhusferie på den jyske vestkyst er populær, og Varde kommune modtager allerflest turister på strækningen. (Foto: Mathias Svold)
Sommerhusferie på den jyske vestkyst er populær, og Varde kommune modtager allerflest turister på strækningen. (Foto: Mathias Svold)

Siden 1970'erne har danskerne taget på ferie i det, der engang var små sommerhuse ved kysterne.

Og selvom både husene og danskernes ferievaner har ændret sig siden da, så tiltrækker de lange sommeraftener foran grillen på terrassen, den nære familiehygge og de dejlige sommerbyer stadig.

Ifølge sommerhusudlejeren Dancenter har der været en stigende efterspørgsel på leje af de danske sommerhuse de sidste år – og især i år, forklarer Søren Laursen, der er salgs- og marketingchef hos Dancenter.

- Det passer godt til børnefamilier at holde sommerhusferie, for du gør det netop med dem, du holder af.

- Folk elsker de små nære ting med grill på terrassen, jordbær fra boderne, at købe lokale råvarer og at gå ud og spise i de små feriebyer, lyder det fra Søren Laursen.

De fleste sommerhuse ligger ved kysterne, og især Vesterhavet og den jyske vestkyst er en yndling blandt både danskerne og udlændinge.

Se også: Rekordmange tyskere lejer sig ind i danske sommerhuse

Vilde med Vesterhavet
Tyskerne står ifølge Danmarks Statistik for to ud af tre af overnatningerne, mens der samlet blev sovet over 17 millioner nætter i de danske sommerhuse i 2015 - og de fleste vælger Vesterhavet som deres destination.

Spørg man ProVarde, så er der en rigtig god grund.

- Det er naturen, det er havet, det er følelsen af frihed, og så er der højt til loftet, fortæller Lars Buch, som er erhvervschef hos ProVarde, der er en lokal aktør og en del af den nationale turistorganisation VisitDenmark.

Se også: Nordjyske naturperler: Kan du gætte hvilke der er i top fire?

Varde Kommune er det område, der tiltrækker flest turister i Danmark næstefter København.

- Der er en ro, og ferie her handler om nærvær og samvær. Folk falder mentalt i tempo. Her er man bare, og det nyder folk, siger Lars Buch.

Husk dog at se brugerkommentarerne på hjemmesiderne, inden du lejer dit drømmehus, og du kan desuden pejle efter antallet af stjerner, som tildeles de forskellige sommerhuse.

16 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere