Frygtede fatal fejl: Her klipper Frede båndet

Arrangørerne var skrækslagne for, deres minutiøst planlagte åbningsinstallation skulle gå galt, da kronprinsen indviede det nye Experimentarium, efter de oprindelige bygninger brændte i 2015

Se den imponerende domino-effekt af reaktioner, Kronprins Frederiks kapning af båndet udløser, her. (Video: Mateo Matthias Nielsen)

Selvfølgelig skulle der eksperimenteres, da man onsdag indviede det nye Experimentarium i Hellerup. Netop derfor frygtede arrangørerne også, at den domino-effekt, kapningen af det røde bånd efter hensigten skulle udløse, ville udeblive, kunne blandt andre TV 2, der var til stede, fortælle.

Og man forstår neglebidderiet, for timingen skulle være helt rigtig, for at både brikker ville vælte, bannere gå op og balloner stryge til vejrs, som man kan se på optagelsen ovenfor.

Alt gik imidlertid efter planen, og både arrangører og kronprinsen med saksen kunne ånde lettet op.

Brændte i '15
Experimentarium har siden foråret '15 måtte indskrænke sig gevaldigt, i det man har haft midlertidigt til huse i lokaler på det, der kaldes Papirøen og ligger ved Holmen i Indre København.

Den ufrivillige flytning kom, da hele det gamle Experimentarium brændte ned, da der gik ild i taget under lægning af nyt tagpap, som brændes på med en gasbrænder.

Her kollapser taget midt under den direkte udsendelse.

Det nye Experimentarium er dobbelt så stort som det gamle, og de i alt 16 nye udstillinger strækker sig over et areal på 2.000 kvadratmeter fordelt på fire etager med en stor, forkromet serpentin-trappe i midten.

Experimentarium åbnede for offentligheden i dag, torsdag.

Kom med bag kulisserne: Det kan du på det nye Experimentarium. (PR-video)

21 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere