Gå Danmark tyndt

Der er kommet et væld af vandremuligheder herhjemme. Vi prøver en af de nye stier

Vandring er blevet hipt - og jo mere eksotisk desto bedre, og man behøver ikke at rejse til Spanien eller Østrig for at gå i skøn natur. Foto: Thomas Gösta Svensson
Vandring er blevet hipt - og jo mere eksotisk desto bedre, og man behøver ikke at rejse til Spanien eller Østrig for at gå i skøn natur. Foto: Thomas Gösta Svensson

Caminoen i Spanien eller den sagnomspundne pilgrimsrute Shikoku 88 i Japan.

Vandring er blevet hipt - og jo mere eksotisk desto bedre. Men du behøver ikke rejse tusindvis af kilometer for at snørre vandrestøvlerne og få store oplevelser.

Et væld af naturskønne vandreruter skyder for tiden op overalt herhjemme – både for begyndere, der blot vil slentre et par kilometer eller til dem, der virkelig vil udfordre sig selv.

En af de nyeste er Hedebostien, der forbinder Roskilde Fjord og Køge Bugt.

FERIE’s udsendte gik fornylig for stiens omkring 23 kilometer, der har kostet hele 14,3 mio. kroner at anlægge.

Og ruten er da også imponerende. Du behøver ikke tænke på hverken kort eller GPS. Skiltningen er meget tydelig på hele ruten, så du kun behøver bruge kræfter på at nyde naturen – og selvfølgelig på at komme helskindet igennem.

Stien tager dig igennem noget af de bedste Danmark har at byde på: skov, blomstrende marker og det spektakulære Hedeland. På vejen kommer du også gennem små landsbyer, og du kan besøge flere kirker, hvor du også kan gå på toilettet og tanke vand. Eneste malurt i bægret, hvis man hungrer efter natur er, at der godt kunne være mere af den på ruten fremfor asfalt.

Der er faktisk overraskende få, der tilsyneladende vælger at gå Hedebostien. Vi gik den på en af forårets mange helligdage med blå himmel og høj sol, men mødte ingen andre, der havde fået samme ide. Eneste selskab var en del cyklister.

På vejen kan du få kulturhistoriske oplevelser gennem en app og informationsskilte, der fortæller om de forskellige kulturhistoriske steder, stien krydser. Der findes også en folder, der indholder et kort over hele stien. Foto: Thomas Gösta Svensson
På vejen kan du få kulturhistoriske oplevelser gennem en app og informationsskilte, der fortæller om de forskellige kulturhistoriske steder, stien krydser. Der findes også en folder, der indholder et kort over hele stien. Foto: Thomas Gösta Svensson

En stor del af Hedebostien krydser i øvrigt en anden populær og interessant vandresti. Den omkring 64 kilometer lange Gudernes Stræde. Den går fra Køge Bugt til Isefjorden og følger oldtidslandskabet og dets kulturhistorie. På vejen passerer du oldtidshøje, kirker, og naturperler i området.

Så mulighederne er mange, hvis du snørrer skoene og kommer afsted. Udover naturen og lidt tid til fordybelse, så er det også rigtig god motion. Til bonusinfo kan næves, at FERIE’s udsendte fik forbrændt 1411 kalorier på Hedebostien.

Find ruterne

Der findes ikke en samlet kortlægning af alle de tilgængelige vandreruter herhjemme, men på nedenstående link kan du finde mange af dem:

naturstyrelsen.dk

visitdenmark.dk

dvl.dk

friluftsguiden.dk

pilgrimsvandring.dk

* * *

Hedebostien

Hedebostien er velegnet til oplevelsesrige cykelture. Ruten er skiltet som regional cykelrute med rutenummer 86. Foto: Thomas Gösta Svensson
Hedebostien er velegnet til oplevelsesrige cykelture. Ruten er skiltet som regional cykelrute med rutenummer 86. Foto: Thomas Gösta Svensson

Hedebostien er en omkring 23 km. lang natursti, der forbinder Roskilde Fjord og Køge Bugt. Start fra Køge Bugt er ved parkeringspladsen ved Trylleskoven – og fra Roskilde, er starten ved rundkørslen ved havnen.

Drikke
Medbring min. 1,5 liter vand per person. På vejen kommer du forbi en del kirker, hvor der er mulighed for at få vand. Ligesom der også er en vandpost i Hedeland. Her er der også toiletter.

Mad
Der er kun ganske få muligheder for at købe mad på selve ruten. Medbring en god madpakke og lidt snack, hvis du går sukkerhold.

Udstyr
Bedst med vandresko eller støvler, men du kan naturligvis også komme igennem med løbesko eller lignende. Hvis du ikke er vant til at gå, så forvent en vabel eller to. Medbring derfor evt. vabelplaster.

Læs mere her

De fem store i Danmark

Hærvejen (fra Padborg til Viborg - ca. 280 km)

Gendarmstien (fra Padborg til Als - ca. 74 km.)

Øhavsstien (ruter langs Sydfynske Øhav - ca. 220 km)

Sjællandsleden (fra Sjællands Odde til Stevns - ca. 400 km.)

Bornholms kyststi (Bornholm rundt - ca. 115 km)

Kilde: Visit Denmark.

7 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere