Hanne og Claus gik 225 kilometer: Hærvej, herberg og frihed hele vejen

Ømme tæer, nye bekendtskaber, en smule snaps og en masse kilometer i bagagen. Hanne og Claus Osbæck kom hjem fra vandreferie med en masse oplevelser og en følelse af frihed

Claus Osbæck og hans hustru Hanne nød at stoppe op ved tilfældige seværdigheder. Her leger de turister ved Hamborggårdstenen. Privatfoto
Claus Osbæck og hans hustru Hanne nød at stoppe op ved tilfældige seværdigheder. Her leger de turister ved Hamborggårdstenen. Privatfoto

Børnene var voksne, og mountainbiken og Crossfit afprøvet. Der skulle ske noget nyt, tænkte 52-årige Claus Osbæck.

Sammen med sin kone 51-årige Hanne Osbæck bor de i en nedlagt gårdejendom 20 kilometer fra Esbjerg i Sydvestjylland, og de har i mange år gjort brug af den vilde og smukke natur omkring dem.

Ferier havde de også været på masser af gange, hvor turene var gået med både fly og campingvogn til steder som Italien, Frankrig, Grækenland, Israel og Østrig.

- Jeg tænkte, at vi ville prøve noget andet. Vi ville ikke være afhængig af alle muligt, men bare gå ud i det blå. Vi drømte om at tage ned og gå Caminoen, men jeg tænkte, vi burde prøve det i Danmark først.

- Hvis nu vi ikke kunne lide det, så var det lidt nemmere at komme hjem fra Viborg end en eller anden by i Spanien. Så Hærvejen var lidt af en test, forklarer Claus, der oprindeligt er fra Amager.

Hærvejen – hvad er det?

  • Hærvejen er en blanding af flere af de gamle, oprindelige vejforløb op gennem Jylland, fra det sydligste ved den dansk-tyske grænse, til de nordligste egne af Danmark.
  • Vandreruten har sit navn, fordi hæren plejede at blive transporteret ad denne rute, og turen går både igennem private haver og gårdspladser, hvor flere af beboerne har sat bænke og borde op til de trængte, der passerer forbi hvert år.
  • Vejen siges at skulle være over 4000 år gammel, selv om der dog først er skriftlige kilder om vejens eksistens fra middelalderen.
  • Hærvejen består af flere veje, der samles og splittes fra syd mod nord og ender tre forskellige steder i Limfjorden. Vandring på vejen har været populært siden 70'erne, da en gruppe hjemmeværnsfolk grundlagde vandreforeningen Fodslow for at tilbringe mere tid sammen.
  • De vigtigste seværdigheder på ruten er stenbroerne Immervad Bro, Povlsbro og Gejlå Bro samt runestenen Hærulfstenen og Urnehoved tingsted – det tidligere Slesvig Landsting.

Planlægning af turen tog et år, hvor de investerede i udstyr som de rigtige støvler og de rigtige lag tøj, og da det endelig blev juli 2016, tog ægteparret de omhyggeligt pakkede ti kilo tunge tasker på ryggen og vandrede mod togstationen i den nærliggende by Bramming 12 kilometer væk.

- Allerede på dag et blev tid noget, der ikke fyldte. Når man går derudad, så bliver tiden langsommere, og man fokuserer ikke så meget på den.

- Du kan ikke skabe en døgnrytme, for man går bare, indtil man er sulten, eller fødderne gør så ondt, at man skal have skoene af, siger Hanne, som er leder i hjemmesygeplejen i Vejen Kommune.

Toget gik netop til Vejen, hvor de fortsatte til fods mod Kongeåens Herberg. Parret havde besluttet at overnatte på herberg hele vejen. De blev fundet på Hærvejens hjemmeside, hvor man også kan udregne den daglige distance, man vil nå.

- Vi havde besluttet, at vi skulle gå hjemmefra og til Viborg, men vi havde ikke besluttet os for, hvornår vi ville være hjemme igen, eller hvornår det skulle være slut. Vi vidste bare, vi havde dage nok, fortæller Claus, der arbejder som it-ingeniør.

Parret følte, at friheden og det tætte forhold til naturen var det bedste ved at vandre. Privatfoto
Parret følte, at friheden og det tætte forhold til naturen var det bedste ved at vandre. Privatfoto
 

Nogle dage blev der gået 31 kilometer, andre dage 17. Undervejs tog de sig tid til at stoppe og se de seværdigheder, der var undervejs, mens de mange andre danskere, der også havde valgt at bruge sommeren på Hærvejen, gerne stoppede for at få en snak.

- Det var mennesker, vi aldrig ville møde i virkeligheden. Den 18-årige knægt med kompas, den ældre dame med sin voksne søn. Det var skægt. Vi hørte deres fortællinger, og vi talte sammen og udvekslede erfaringer. Det med andre mennesker blev en rigtig sjov ting, og det var, som om vi var en del af noget større. Det var en fed overraskelse, fortæller Hanne.

Visse steder undervejs på Hærvejen er der opsat depoter, hvorfra man kan købe via Mobilepay. Det kan være juice, pasta, sodavand, snack, kiks eller andet, og parret kom også forbi en købmand, som lavede hjemmebrygget snaps. Men det bedste for Hanne og Claus var alligevel at se og opleve den danske natur på en helt ny måde.

- Man stopper ved en udsigt, når man er gående, eller fordi der lige er en bakke, hvor man kan vende sig om, eller der er hindbær i grøftekanten eller en blomme på en gren. Så nyder man øjeblikket, og så kan man bare gå videre igen.

- Det er ikke så vigtigt, hvor lang tid vi lige brugte på det. Et sted var der en fire kilometer siderute, men vi tænkte bare, ’hvorfor ikke?’ Det var bare en omvej vi tog, fordi det så hyggeligt ud, siger Claus.

Lige over ni kilo var der i oppakningen på ryggen af Hanne Osbæck. Privatfoto
Lige over ni kilo var der i oppakningen på ryggen af Hanne Osbæck. Privatfoto

Over to uger nåede ægteparret fra Vejen til Viborg med stop i blandt andet Jelling, Kollemorten, Sepstrup, Dollerup Bakker og Hald Sø, mens det sidste besøg blev Viborgs smukke domkirke.

For Hanne blev det også en øjenåbner for, hvad en vandreferie kan gøre ud over at give vabler og ømme tæer.

- Der sker noget med oplevelsen af at være nærværende i tid, fordi det er så ubekymrende. Det med at bevæge sig i naturen virkede nærmest uendeligt på den fede måde, også fordi man ikke kender områderne.

- Jeg blev lidt høj af det, så jeg fik lyst til at blive i det og komme ud i det igen. Der er ufatteligt mange flere mennesker, der interesserer sig for det, når man snakker med naboen eller kollegaen om det. Det er sjovt, for egentlig så går vi jo bare. Men det gav mig sådan en lykke og en fredsfølelse, så vi kunne helt sikkert finde på det igen.

 

* * *

Udstyret: Sådan bliver du klar

Fodtøj
Det er vigtigt med ordentligt fodtøj, når du skal gå tur. Et par gode travesko eller kondisko er fine til ture i byen, men hvis du vil ud i naturen, kan det anbefales, at du køber et par egentlige vandresko eller vandrestøvler.

Husk, at de skal være så store, at det ikke gør ondt i tæerne at gå ned ad bakke. Du kan afprøve, om de kan bruges ved at ’hænge’ i hælen på en trappe. Klemmer de, kan du starte med at klippe tåneglene – det er ikke altid, der skal så meget til.

Kan de være i skoene, er det en god idé med et lag tynde sokker med kunststof inderst og et lag uldsokker yderst. De to lag sokker gnider mod hinanden i stedet for mod din hud. Derved nedsættes risikoen for vabler. Fordelen ved uldsokkerne er, at de også varmer, når de er våde.

Beklædning
Det er en god idé at klæde sig på i lag, når man skal på vandretur. Luften mellem lagene varmer, og det er muligt at tilpasse mængden af lag til den varme, man har arbejdet sig til.

Første lag: Inderst tager du uld-, silke- eller svedtransporterende undertøj.

Andet lag: Skjorte og lærredsbukser. Undgå cowboy- eller fløjlsbukser, da de er meget længe om at tørre.

Tredje lag: Fleece- eller uldtrøje.

Fjerde lag: Vindtæt jakke. Det er en god idé at vælge en jakke, som også kan bruges i regnvejr.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen