Historie, action og fantastisk natur

På opdagelse i Lejre: Den midtsjællandske by byder på masser af forskellige oplevelser

Kongehallen i Sagnlandet er en rekonstruktion af det, man forventer at være Danmarks største vikingetidshus. I 2009 fandt man resterne af en 60 meter lang bygning. Fundet viser, at Gammel Lejre har haft en helt særlig betydning i tidligere tider. Foto: Ole Malling
Kongehallen i Sagnlandet er en rekonstruktion af det, man forventer at være Danmarks største vikingetidshus. I 2009 fandt man resterne af en 60 meter lang bygning. Fundet viser, at Gammel Lejre har haft en helt særlig betydning i tidligere tider. Foto: Ole Malling

Med coronakrisen og de lukkede grænser må man søge efter skønne ferieoplevelser inden for landets grænser. Og der er vi danskere heldige, for der findes mange steder, hvor man inden for en kort afstand kan opleve en masse.

Blot 35 minutter fra København og to en halv time fra Aarhus ligger Ledreborg Slot i Lejre.

En syv kilometer lang allé fører op til en af Europas fineste barokherregårde fra 1700-tallet, som i dag danner ramme om en masse underholdning for både børn og voksne. Det gule og røde palæ huser nemlig både golf, klatring, smuk natur, historie og ikke mindst camping, så man kan nå at opleve det hele.

Se også: Krigs-sightseeing i København

Slotsarealet er spækket med aktiviteter for både børn og voksne. Både på jorden og i luften. For hvis du kigger op i trætoppene, så finder du Danmarks længste svævebane på hele 400 meter. Der er dømt spænding for alle pengene og for alle aldersgrupper. Om du er på familietur, drengetur eller ude med tøserne, så er der sværhedsgrad for enhver smag.

Svævebanen hedder Fly High og man bliver udfordret både fysisk, men også mentalt. Her kan man i den grad nyde den danske natur helt tæt på og mærke suset i maven.

Ud over den 400 meter lange svæve-bane er der tre baner med udfordringer i trætoppene. Man er spændt godt fast, men det gælder om at holde fokus, når man skal fra trækrone til trækrone 15 meter over jorden. Foto: Ole Malling
Ud over den 400 meter lange svæve-bane er der tre baner med udfordringer i trætoppene. Man er spændt godt fast, men det gælder om at holde fokus, når man skal fra trækrone til trækrone 15 meter over jorden. Foto: Ole Malling
 

Hvis man ikke er til den mere action-prægede Fly High-tur, så kan tiden let fordrives på Ledreborg Palace Golf Club. Golfbanen er placeret midt i den smukke rå natur, som kendetegner området. På banen kan man være sikker på at støde ind i helårsbeboerne som harer, fasaner, ænder og gæs. Det hænder også, at et rådyr springer hen over banen.

Selve området, hvor golfbanen er placeret, er midt i en af Danmarks fire nationalparker. Nationalpark Skjoldungernes Land er formet af den seneste istid, og derfor er det et meget kuperet terræn, hvor man kan vandre på Skjoldungestierne.

Se også: Her kommer man ned i gear

Sulten kan stilles på Restaurant Fasaneriet, som ligger lige ud til golfbanen eller Restaurant Herthadalen, som ligger gemt i skoven ved en mindre sø. Begge restauranter tilbyder gode rammer for, at man både kan nyde et godt glas vin eller et lækkert måltid.

Som et tiltag for at støtte op om lokalsamfundet har Restaurant Herthadalen udarbejdet en ’smags-kasse’, hvor der er ti forskellige kolde retter, som man kan tage med på picnic ude i skoven, ved søen eller ved stranden.

Restaurant Herthadalen har valgt at åbne op for A la Carte-gæster henover sommeren. De har lavet et samarbejde med lokale forretninger, og har udarbejdet en helt særlig madoplevelse. Foto: Marie Louise Munkegaard
Restaurant Herthadalen har valgt at åbne op for A la Carte-gæster henover sommeren. De har lavet et samarbejde med lokale forretninger, og har udarbejdet en helt særlig madoplevelse. Foto: Marie Louise Munkegaard
 

Det gamle kalkbrud fem minutters kørsel derfra er nu åbent for offentligheden og er blevet omdannet til Lynghøjsøerne, hvor der er badebro, en lille fodboldbane i sand og masser plads til at ligge og sole sig på strandbredden ved vandet. Det azurblå vand tigger om et dyp.

Hvis man vil overnatte ved søen, er der et shelter med den skønneste udsigt ud over det lyseblå vand. Hvis man hellere vil til en rigtig strand, ligger Herslev Strand blot 15 minutter væk.

Lejre har også en skøn bager, der ligger i Bygaden 16, og der er alt fra gourmetboller til spandauere. Men en personlig anbefaling er deres romkugle. Så god en romkugle skal man lede længe efter.

For at nå det hele har Ledreborg Slot valgt at have pop up-camping for første gang i år, hvor man med en autocamper eller campingvogn kan booke overnatninger midt i Skjoldungernes Land.

Se også: Vild med Vesterhavet

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Gå på opdagelse i området

Det røde og gule palæs barok-anlæg ved Ledreborg Slot danner normalt rammen om ’Ledreborg Slotskoncert’, hvor der i løbet af en weekend løber udendørskoncerter af stabelen. Det er et hyggeligt familiearrangement, hvor artisterne kan underholde folk i alle aldersgrupper. Foto: Laura Høiris
Det røde og gule palæs barok-anlæg ved Ledreborg Slot danner normalt rammen om ’Ledreborg Slotskoncert’, hvor der i løbet af en weekend løber udendørskoncerter af stabelen. Det er et hyggeligt familiearrangement, hvor artisterne kan underholde folk i alle aldersgrupper. Foto: Laura Høiris
 

Det er muligt at gå, cykle eller køre rundt og opleve smuk natur, som byder på en masse interessant kulturhistorie. Der er gravhøje, jættestuer og kongehaller rundt omkring.

Området er også fyldt med gårdbutikker, sjove og skæve museer.

Egholm Museum i Kirke Hyllinge byder på alt fra samlinger af antikke våben til en udstilling om modstandsbevægelsen fra Anden Verdenskrig.

Se også: Hæng ud i skoven

I Sagnlandet i Lejre kan man gå på opdagelse i fortiden. Med Danmarks største kongehal fra vikingetiden kan man få oplevelsen af hvordan man levede i det helt gamle Danmark, og hvordan man byggede fantastiske konstruktioner i træ.

Den store kongehal og de mange andre fund fra jernalderen og vikingetiden vidner om, at Gammel Lejre har haft en helt særlig position i fortiden. Nogle mener endda, at det har fungeret som hovedsæde for samfundets top.

Her kan man opleve livet, som det blev levet i helt gamle dage. Man kan svinge øksen, kværne sit eget mel og bage det efterfølgende, ligesom man kan sejle i en udhugget træstamme på søen i Sagnlandet.

Der er mange små gårdbutikker rundt omkring i byen ligesom man kan finde jernalder ’gårdbutikker’, hvis man besøger Sagnlandet. Her kan man få helt specielle souvenirs med hjem. Foto: Laura Høiris
Der er mange små gårdbutikker rundt omkring i byen ligesom man kan finde jernalder ’gårdbutikker’, hvis man besøger Sagnlandet. Her kan man få helt specielle souvenirs med hjem. Foto: Laura Høiris

Se også: Sydfyn spiller

Midt i det naturskønne område Elverdamsdalen i Hvalsø er det oplagt med et besøg hos Tadre Mølle. Det er også interessant for både børn og voksne. Det er den sidste funktionsdygtige vandmølle i området, og den fungerer nu som naturcenter og kulturhistorisk museum. Det er et perfekt mål for en skøn dagsudflugt.

Man kan besøge den lille hyggelige butikscafe Mølle-Maries Minde, hvor man kan få noget at drikke eller et stykke kage og is, mens børnene undersøger den gamle mølle.

Selvfølgelig er Roskilde Domkirke også et besøg værd. Den er en af de vigtigste kirkebygninger i Danmark, ligesom den også er et af de vigtigste monumenter i Danmark med en fantastisk arkitektur og den vigtige rolle i danmarkshistorien. Domkirken er ligeledes kongefamiliens gravkirke.

Værd at vide

Golf
Faldo Course: Normalpris 450 kr

Bager
Bygaden 16, Lejre

Spisesteder
Restaurant Fasaneriet, Skottehusvej 12, Lejre:

Restaurant Herthadalen, Slangealleen 1, 4320 Lejre

Overnatning
Pop-up Camping på Ledreborg, Græsområdet lige foran Amalienborg porten, Ledreborg: 195 kr pr nat

Shelter ved Lynghøjsøerne, Lyngageren 61, 4000 Roskilde

Seværdigheder
Egholm museum – Trehøjevej 47, Kirke Hyllinge

Tadre Mølle – Tadre Møllevej 23, Hvalsø

Roskilde Domkirke – Domkirkepladsen 3, Roskilde

Herslev Strand, Herslev

Sagnlandet – Slangealleen 2, Lejre

Lynghøjsøerne – Lyngageren 61, Roskilde

 

2 kommentarer
Vis kommentarer