Kan man overhovedet putte rock på museum?
Kan følelsen af bassen i mellemgulvet, den skærende, frydefulde fornemmelse af guitarsoloen og den strabadserende trommesolo overhovedet genskabes i glasmontrer i et udstillingsrum? For er musikkens væsen ikke bestående af stemninger og bevægelser, som ikke lader sig tæmme?
Det vil mange nok mene, men i Roskilde har de alligevel vovet pelsen og forsøgt at tøjle rockmusikken på museet for rock, pop og ungdomskultur med det dramatisk klingende navn Ragnarock.
Og der er vel nærmest ikke et mere passende sted at gøre det end i byen, som er verdensberømt for sin årlige festival.
På museet kan musikinteresserede få stillet de værste rock-abstinenser, når det ikke lige er tid til det årlige mudderbad og musik-kick på festivalpladsen.
Her får du den perfekte efterårsferie med børn
Set udefra ligner den gyldne kolos, der rummer Ragnarock, mere et koncerthus end en museumsbygning.
Og det er også en meget anderledes og moderne museumsoplevelse, der venter, når man træder indenfor på adressen på selveste Rabalderstræde. For ja, her i Roskildes nye kreative kulturbydel kaldet Musicon er der naturligvis en gade opkaldt efter Gasolins berømte sang.
Medkomponist for en dag
Man skal ikke være bange for tunge øjenlåg på Ragnarock, for museet er i hvert fald ikke en kedelig oplevelse.
Allerede i elevatoren op til udstillingens begyndelse bliver der skruet op for volumen med lydbidder fra den danske musikhistorie. Og når man træder ud i udstillingen, bliver sanserne nærmest bestormet af lyd, lys og bevægelse.
Selvfølgelig er der også de obligatoriske glasmontrer med nøje udvalgte genstande, som man kender det fra andre museer.
Men historien om musikkens og ungdomskulturens udvikling fra 1950'erne og op til nutiden bliver først og fremmest foldet ud med museets besøgende som medkomponister.
Skandaløse stjerner: Så vanvittige er deres krav på privatfly
Her på Ragnarock kan man eksempelvis blive klogere på forskellige musikstilarter ved at danse til dem i rummet med den enorme discokugle.
Man kan være med til at sætte scenelyset, komponere sit eget stykke musik eller lukke døren til lydstudiet og indsynge et vers til det, der ifølge museet skal blive til verdens største kor.
Kort sagt er alle moderne teknikker taget i brug for at skabe en interaktiv museumsoplevelse, og det tiltaler nok særligt unge, der bruger touchscreens og lignende med samme selvfølgelighed, som de trækker vejret.
Har du en teenager eller to derhjemme, er det derfor oplagt at tage dem med på det nye museum. De vil formentlig synes, at det er ret fedt.
For alle aldre
Man behøver dog ikke være vild med touchscreens og gå op i fede selfie-spots for at få en oplevelse ud af museumsbesøget.
Udstillingen indeholder nemlig også mange muligheder for at fordybe sig i små tematiske film og diverse karakteristiske sange.
Så hvis man er interesseret i en særlig periode eller musikstil, er der gode muligheder for at læne sig lidt tilbage med hørebøffer på og tage på et lille nostalgisk trip tilbage til ungdommens bedste musikalske øjeblikke.
Binder generationer sammen
Museets mange muligheder gør, at her både er noget at komme efter for datteren på 15 år, der gerne vil synge selv og tage et par fede selfies, for farmand på 45 år, der hellere vil fordybe sig i sin egen ungdoms soundtrack - og såmænd også for bedstefar på 70 år, der var ung, dengang The Beatles også var det.
På Ragnarock er der derfor lagt op til en god snak mellem generationerne om musikken, som fylder meget i de flestes ungdomsår.
Men kan man overhovedet putte rock på museum? Efter en tur rundt i museets mangfoldige udtryk, er svaret i det store og hele: Ja. I Roskilde har det i hvert fald skabt en museumsoplevelse med masser af knald på volumen, der gør indtryk på de fleste.
