På opdagelse blandt kartofler, knogler og kongens pladesamling

Efterårsferien er slut, men weekenderne kan stadig pakkes med gode indendørsoplevelser – tag med på niche-museum

Foto: Cirkusmuseet
Foto: Cirkusmuseet

Kom ind i kampen

Foto: Kvindemuseet
Foto: Kvindemuseet
 

I Aarhus ligger Kvindemuseet, der med fokus på kvinder og køn er et af de eneste af sin art i verden.

På det 1200 kvadratmeter store museum formidles historier om kvinders vej til demokrati og magt, ligesom der løbende opsættes historiske og aktuelle udstillinger.

Anden onsdag i hver måned er der rundvisning på Kvindemuseet, hvor man kan få et kig ind bag kulissen og høre sjove og spændende anekdoter, der knytter sig til udstillingerne eller huset.

Rundvisningerne er gratis, når entréen er betalt. Der er åbent tirsdag til lørdag fra 10-17, søndag fra 10-16 og onsdag helt til klokken 20.

Entré: Børn og unge under 18 år er gratis, en voksenbillet koster 50 kr.

Læs mere på kvindemuseet.dk.

Se også: Turist fik 27.000 volt igennem sig – ligger nu i koma

Bliv artist for en dag

Foto: Cirkusmuseet
Foto: Cirkusmuseet
 

Hvis du har et legebarn gemt i maven, eller hvis dit barn eller barnebarn er vild med cirkus, vil et besøg hos Cirkusmuseet i Hvidovre helt sikkert være et ’stur stur nummer’.

Her kan du se over 110.000 forskellige effekter; blandt andet kostumer, rekvisitter og sjældne filmklip fra cirkusverdenen.

Langt størstedelen af genstandene på Cirkusmuseet stammer fra artisten Ølund Barlys store cirkus- og artistsamling. Udstillingen byder også på interaktivitet, hvor du kan opleve en cirkusforestilling siddende i en trapez, eller du kan prøve, hvordan det er at køre på line 21 meter over jorden.

Entré: Voskne 50 kr. Børn under 18 år i selskab med en voksen er gratis.

Besøg cirkusmuseet.dk for mere information.

Panik i sikkerhedskontrollen skaber megen ballade for rejsende. (Foto: Flickr/redjar) Ferie - 20. okt. 2015 - kl. 09:26 Disse ting skal du aldrig gøre i lufthavnen

Epidemier og smittefare

Foto: Malthe Boye Bjerreggaard/Medicinsk Museion
Foto: Malthe Boye Bjerreggaard/Medicinsk Museion
 

Det spændende, skræmmende og fascinerende medicinske museum, Medicinsk Museion, i Bredgade i København hører under Københavns Universitet.

Museet består af 250.000 genstande fra tidligere tiders lægevidenskab. Eksempelvis findes der en afdeling om 1800-tallets epidemier og smitsomme sygdomme, en koleraambulance og to vidt forskellige gynækologiske stole; en velourbetrukket til de rige, og en mere skrabet læderudgave til de fattige.

Samlingen var engang studiesamling for fagfolk, men er i dag åbent for alle. Museet holder åbent onsdag, torsdag, fredag og søndag fra klokken 12 til 16.

Entré: 50 kroner for voksne. 30 kr. for studerende, pensionister og børn under 16 år.

Læs mere op museion.ku.dk.

Se også: 10 gratis ting du kan lave i efterårsferien

Tøjdyr på toppen

Foto: Hubert Gajewski/Skagens Bamsemuseum
Foto: Hubert Gajewski/Skagens Bamsemuseum
 

På Skagens Bamsemuseum er der både gamle bamser og nye bamser, små bamser og store bamser. Kort sagt myldrer det med bamser i lange baner på Skagens Bamsemuseum, der er Skandinaviens første og eneste af slagsen.

Museet blev indviet i august 1998, og siden da har det gamle Skagen-hus dannet rammen for bamsernes forunderlige fortællinger; du kan blandt andet se bamserne efterligne berømte billeder fra Skagens Museum eller se dem lege cirkus. I vinterhalvåret har museet åbent fra oktober til april, onsdag til søndag fra klokken 11-15.

Entré: Voksne 40 kr., børn 10 kr.

Læs mere på skagensbamsemuseum.dk.

Ferie - 14. okt. 2015 - kl. 16:59 TV: Kvinde føder i ni kilometers højde

Den runde danskerfavorit

Foto: Flickr/WoodleyWonderworks
Foto: Flickr/WoodleyWonderworks
 

I Otterup på Nordfyn ligger et af landets mindste museer, som ikke ret mange kender til; nemlig Kartoffelmuseet, der er den eneste af sin slags.

Museet ligger i Hofmansgaves botaniske park med udsigt over Odense Fjord.

Selve museet er et cirka 100 kvadratmeter stort bindingsværkshus fra 1800-tallet, hvor du på et besøg kan blive klogere på historien om den lille, meget danske, runde spise. Du kan også se, hvilke kartoffeldyrkningsmaskiner og -redskaber landmændene brugte fra omkring 1930 og frem til år 2000 og finde ud af, hvorfor kartofler tidligere blev kaldt for ’tyskerklumper’.

Entré: Gratis.

Læs mere på kartoffelmuseum.dk.

Hvor mange timer spilder man egentlig på at stå i kø, når man er på ferie? Svaret er 'alt for mange'. (Foto: Flickr/Garry Knight) Ferie - 14. okt. 2015 - kl. 09:52 Grafik: Så meget tid spilder du i kø til turistattraktioner

Besøg kongen i Randers

Foto: Elickr/Hayeurjf
Foto: Elickr/Hayeurjf
 

Hvis du kunne tænke dig at se, hvordan Elvis Presleys hjem i Memphis så ud, behøver du ikke tage tage hele vejen til Tennessee i USA. For i Randers kan du finde en kopi af ’kongens’ hjem, Graceland. Her kan du høre historier om Elvis' liv, få en rundvisning og lytte til den legendariske musik.

I stueetagen finder man et Elvis-museum, der indeholder en lang række af ’kongens’ tidligere ejendele; blandt andet to guitarer, et par sko, som han gik med i 1956, hans personlige pladesamling samt originale guldplader og Grammy Awards.

Entré: 99 kr. for voksne og 69 kr. for børn. Gratis for børn under 12 år ifølge med en voksen.

Besøg gracelandranders.dk.

0 kommentarer
Vis kommentarer