Sejerøbugten er min barndoms område. Mine forældre havde et lille husmandssted i bunden af bugten, så området er ikke ukendt - selv om det mildest talt er årtier siden, jeg har holdt ferie på de kanter.
Min datter og jeg besluttede os for - tvunget af corona-omstændighederne - at besøge Sejerø.
Vi var for sent ude til at få et sommerhus, så vi opgav at bo på selve Sejerø. I stedet fandt vi nogle meget rimelige og meget økologiske B&B’er i Havnsø, fra hvis havn færgen sejler til Sejerø.
Stedet, vi valgte at bo på i ferien, var beboet af mennesker med et økologisk sind - herunder forkærlighed for fritgående dyr.
Så min datter måtte fra tid til anden sætte det lange ben foran for at undgå skræppende gæs, snadrende ænder, en stoltserende kalkunsk hane og et utal af høns og haner, som alle mente, at mennesker var i vejen.
Til alt held havde man da valgt at sætte hegn op omkring deres giga-size grise, hesten, gederne og de hundredvis af kaniner - ellers havde der virkelig været tale om en dyrenes udgave af Fredericia Banegård.
Midt i al det landlige kaos skal det understreges, at vi fik Nordeuropas bedste morgenmad på stedet. Husherren satte brød til hævning om aftenen og bagte om morgenen - hertil kom adskillige hjemmegjorte lækkerier med råvarer enten fra egen matrikel eller naboerne.
Turen skulle jo gå til Sejerø, hvortil færgen denne sommer var gratis, og hvor søgningen var så stor, at man skulle bestille plads.
Forinden havde vi spurgt blandt lokale og ajourførte kendere af den lille ø, om vi kunne få god mad på stedet. Der kom mange svar, men de strittede i hver sin retning. Og da vi ankom, blev det klart, at man alle steder kunne blive mæt, men nogen kulinarisk nydelse var der ikke tale om.
Eller som en fastboende sagde: ’Madmæssigt befinder madstederne sig i 1984'. Men har man feriehatten på, kan det jo også have sin charme.
Min datter og jeg var iført vandreskoene, så vi gav os i kast med en gåtur rundt på øen og ud mod fyret. Der findes ingen ræve, så dyrelivet er uforstyrret, og dyrene er ikke specielt sky. Det gælder også fuglene - herunder de fritgående påfugle. Her er virkelig smukt, og Sejerø kan anbefales.
Naturen har stor detaljerigdom, og hver gang, man på en lun dag kigger ud over vandet, taber man pusten: Vinden leger med det langstilkede græs, der er kattepoter på bugtens overflade, og solens stråler forstærker farver og sanseindtryk. Så bliver det ikke bedre.
--------- SPLIT ELEMENT ---------
Flad minigolf
Sejerø byder på mange gode minder.
Knap så mindeværdigt var vores besøg på minigolfbanen. Selv om det var sidst på sæsonen, og den derfor sikkert havde været udsat for stort slid i sommerens løb, fremstod den ualmindelig træt - og det samme gjorde legepladsen/legetingene til mindre børn.
Idéen om både at have telte med bespisningsmuligheder til et større antal mennesker, minigolf, legeplads og café er ellers god, så forhåbentlig har stedet mødt en kærlig hånd til næste sommer.
--------- SPLIT ELEMENT ---------
