Skattejagt og krigshistorie

20 kilometer fra hjertet af København ligger den gamle Flyvestation Værløse, som nu er et unikt – og gigantisk - stykke natur

16 år efter, at Flyvestationen Værløses ’beboer’ forlod den enorme plads, indtager danskerne naturen og den tre kilometer lange landingsbane, der indbyder til fuld fart og luft under vingerne. Her er 11-årige Julia Andersen og 10-årige Frida Munk i fuld fart. Foto: Marie Nørgaard
16 år efter, at Flyvestationen Værløses ’beboer’ forlod den enorme plads, indtager danskerne naturen og den tre kilometer lange landingsbane, der indbyder til fuld fart og luft under vingerne. Her er 11-årige Julia Andersen og 10-årige Frida Munk i fuld fart. Foto: Marie Nørgaard

349 hektar eller cirka 174 fodboldbaner...

Et fuldstændig unikt grønt område, der er til fri afbenyttelse af dig og mig på den gamle flyvestation i Værløse – bare en god halv times tid fra København – og et oplagt rejsemål for oplevelseslystne danskere i disse Corona-tider.

Naturområdet, der rummer den tættest beliggende hede i forhold til hovedstaden, består af en særpræget blanding af græssletter, såkaldte tunneldale og kuperet morænelandskab, der alt sammen er et sært levn fra istiden.

Men det er ikke det, der fanger øjet, når man træder ind på det gigantiske område. Det er landingsbanen. Som et sværd spidder den 50 meter brede og tre kilometer (!) lange asfalt sig gennem græsmarkerne og flænser området i to – med frit udsyn fra den ene ende af banen til den anden.

Frem til lukningen af Flyvestation Værløse i 2004 har tusindvis af militærfly lettet og landet herfra gennem årene, mens der er blevet holdt øje med dem fra kontroltårnet, der smukt ligger og danner baggrund for den lange bane.

I dag består trafikken på landingsbanen af legende børn på rulleskøjter og løbehjul, prustende motionscyklister i lycratøj og løbere, der for tiden holder passende afstand til hinanden.

Naturstyrelsen sørger for naturpleje af området, der er levested for nattergalen, gøgen og den sjældne skovhornugle, der har en særlig yngleplads. Foto: Marie Nørgaard
Naturstyrelsen sørger for naturpleje af området, der er levested for nattergalen, gøgen og den sjældne skovhornugle, der har en særlig yngleplads. Foto: Marie Nørgaard

På lavt blus på den anden side

Vi valgte en kombination af to børn på løbehjul og skateboard, samt en voksen på cykel. Efter at have muntret os med at spurte på alle tre befordringsmidler op og ned ad landingsbanen, tog vi en af stikvejene, der går ud fra banen i hver sin retning.

Vi tog en, der gik til venstre. Den endte ved en F-16-hanger, der mest af alt lignede en blanding af et rumskib og en betonbunker af den slags, vi har set i ’Olsen Banden i Jylland’.

F-16-hangarerne er der 11 af i området, og selv om de i dag tjener andre formål er historiens vingesus meget synlig, og den kolde, rå arkitektur giver nærmest kuldegys til både børn og voksne.

Det er en god mulighed for at få talt lidt om Anden Verdenskrig – og skulle man, som den voksne del af selskabet – komme lidt til kort i forhold til den del af vores historie, så hænger der tavler med link eller qr-koder rundt omkring i området, hvor man kan blive oplyst – eller blot finde vej, hvis man skulle være faret vild.

Hangar 46 huser blandt andet en Leopard-kampvogn og gamle Nimbus-motorcykler. Foto: Marie Nørgaard
Hangar 46 huser blandt andet en Leopard-kampvogn og gamle Nimbus-motorcykler. Foto: Marie Nørgaard

Her er vejret altid godt

Alternativt kan man søge historisk ekspertise i den bygning, som alle børn med garanti har fået øje på som det første, da de trådte ud på Flyvestationens enge: De to store, turkisblå boble-haller, der ligger cirka på midten af landingsbanens længde og lyser op. Hangar 46 hedder de, og de to haller, som faktisk kun er én, er en del af Nationalmuseet.

I hangaren er der en Leopard-kampvogn, pansrede mandskabsvogne, haubitser, jeeps og Nimbus-motorcykler.

Se mere om Hangar 46 her.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Landingsbanen

Den gamle landingsbane er en honningkrukke for alt fra lycraklædte cyklister og unge skateboardere, som alle sværmer til den brede vej, der er den længste asfaltvej uden motortrafik tættest på København. Foto: Marie Nørgaard
Den gamle landingsbane er en honningkrukke for alt fra lycraklædte cyklister og unge skateboardere, som alle sværmer til den brede vej, der er den længste asfaltvej uden motortrafik tættest på København. Foto: Marie Nørgaard
 

Som en sortgrå kile splitter en 50 meter bred og ikke mindre end tre kilometer lang asfaltstribe det kolossale naturområde på midten.

Den gamle landingsbane, hvor det danske Forsvars F-16-fly har huseret, er en honningkrukke for lycraklædte cyklister, unge skateboardere, landsejlere og fodgængere, som alle sværmer til den brede vej, der er den længste asfaltvej uden motortrafik tættest på København.

Cykelklubber træner formationer og spurter i strid sidevind, mens rulleskiløbere får fart under hjulene i jagten på at blive klar til årets Wasa-løbet.

Uanset om du er til fods, på hesteryg eller med hjul under fødderne, så er det en unik oplevelse at bevæge sig ud ad den brede stribe, der er åben for offentligheden døgnet rundt. Dog ikke for nattekørsel.

I krigens fodspor

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Det kan du også lave her

Der er 11 gamle F-16-hangarer på flyvestationen. I dag tjener de som spejderhytte, kunst-atelier eller noget tredje. Foto: Marie Nørgaard
Der er 11 gamle F-16-hangarer på flyvestationen. I dag tjener de som spejderhytte, kunst-atelier eller noget tredje. Foto: Marie Nørgaard
 

Den gamle flyvestations enorme rekreative område kan nydes og opleves på mange måder. Her er nogle forslag:

Ridning: Der er cirka 5,5 kilometer ridespor ved flyvestationen. Der findes et digitalt kort, så du kan se, hvor ridesporene er. Det er muligt at booke rideture på flyvestationen fra flere af de nærliggende gårde i området.

En af dem er Mosedamgaard, hvor du kan få en turridning med eller uden instruktør/guide (afhængig af niveau) på en islandsk hest.

Lystfiskeri: Det er muligt at fiske i Bringe Mose mod fremvisning af gyldigt fisketegn.

Fuglekiggeri: Udover den store storkerede, der er anlagt i den nordlige ende af Bringe Mose, er der masser af fugle på og omkring flyvestationens område. Ved Bringe Mose kan du blandt andet opleve rørsanger, gøg, nattergalen, en kærsanger og en pungmejse.

Modelflyvning og droner: Det er tilladt af flyve med både modelfly og droner på området, men reglerne skal overholdes, så tjek dem først.

Book flyvestationen: Hele området, asfaltbaner, bænke og så videre er frit tilgængeligt for alle, men ønsker du at holde et større arrangement, som for eksempel et cykelløb, så kan du booke hos Naturstyrelsen.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Flyvestationens historie

1910’erne

Ved Hærloven af september 1909 blev det bestemt, at Infanteriafdelingerne fra København skulle flyttes til øvelseslejre i Avedøre, Høvelte, Sandholm og Værløse. Værløse skulle bygges som en teltlejr med plads til to bataljoner.

1913

Værløse Lejren blev indviet i 1913.

1930’erne

Lejren blev udbygget til en flyvestation. Mange gårde er i tidens løb blevet opkøbt og revet ned, sågar en hel landsby – Bringe – blev fjernet.

1940’erne

9. april 1940 blev flyvestationen angrebet af tyske fly.

1950’erne

Efter befrielsen kom flyvestationen igen på danske hænder. Fik navnet Flyvestation Værløse og blev base for to af Flyvevåbnets eskadriller.

1999

Det besluttes at nedlægge Flyvestation Værløse.

2008

Forsvaret forlader flyvestationen. Sidste helikopter flyver fra området i november 2009.

2012

25. november åbnes flyvestationen for offenligheden.

2013

Finansudvalget beslutter, at Naturstyrelsen skal overtage 349 hektar af de centrale områder omkring landingsbanen. Nationalmuseet, Furesø Kommune og statens ejendomsselskab Freja overtager andre områder. Udvikling af Naturstyrelsens areal som rekreativt område starter.

--------- SPLIT ELEMENT ---------