ZOO-besøg endte med adoption

Odsherred har en usædvanlig Zoo: Du får triste skæbner og masser af charme i lille zoo i Nordvestsjælland

En af mine 17 nye piger. Foto: Thomas Gösta Svensson
En af mine 17 nye piger. Foto: Thomas Gösta Svensson

Da FERIES udsendte ankom til Odsherred Zoo Rescue, var det med sønnike på fem år og hans farmor.

Tre timer senere var familien udvidet med 18 nye medlemmer.

Gibbon-aben Carlos og 17 javamakak-hunaber. Deres charme og historien om deres tragiske fortid havde overtalt hjertet til at adoptere dem.

I modsætning til mange andre zoologiske haver kan du nemlig her adoptere dyrene og støtte dem med et fast beløb hver måned.

Hej hej, Carlos. Foto: Thomas Gösta Svensson
Hej hej, Carlos. Foto: Thomas Gösta Svensson
 

Og i det hele taget er Odsherred Zoo meget anderledes end et besøg i en traditionel zoologisk have. En del af havens 600 dyr er nemlig blevet reddet fra triste skæbner med liv i misrøgt, som forsøgsdyr eller som offer for illegal indsmugling. Det gælder også mine 17 nye piger.

Se også: Her er vejret altid godt

De ankom til Odsherred i 2013 efter et liv på et forsøgscenter i Belgien, hvor de blev brugt inden for den kosmetiske industri. Nu har de – om ikke genvundet friheden – så i hvert fald fået en hverdag, hvor de bliver behandlet godt og med respekt.

Disse kaputiner-aber levede i flere år i burer på et fransk universitet, hvor de blev brugt som forsøgsdyr til udvikling af insulin mod sukkersyge. I dag nyder de livet i Odsherred Zoo Rescue. Foto: Thomas Gösta Svensson
Disse kaputiner-aber levede i flere år i burer på et fransk universitet, hvor de blev brugt som forsøgsdyr til udvikling af insulin mod sukkersyge. I dag nyder de livet i Odsherred Zoo Rescue. Foto: Thomas Gösta Svensson
 

Storcharmøren Carlos har også haft en hård opvækst. Hans mor, Constance, fik brystbetændelse, da Carlos var en måned gammel. Det betød, at han ikke kunne få mælk og blev svagere og svagere. Til sidst måtte dyrepasserne tage ham fra hans mor, hvis han skulle overleve. Det betød, at de hver tredje time døgnet rundt skulle give ham mad.

I dag er Carlos blevet en stor lømmel, der har fået sit eget anlæg – og han ser ud til at stortrives, når han viser prøver på sin imponerende klatreegenskaber og charmer publikum med de dybe brune øjne.

Nu besidder jeg ingen Mowgli-egenskaber, men man kan bruge lang tid i Carlos’ selskab og føre en form for samtale med ham.

Storcharmøren Carlos er nu for en tid medlem af familien. Foto: Thomas Gösta Svensson
Storcharmøren Carlos er nu for en tid medlem af familien. Foto: Thomas Gösta Svensson
 

De personlige historier, som eksempelvis Carlos og de 17 piger har, gør et besøg meget nærværende i forhold til de store zoologiske haver, så det er absolut at anbefale at lægge vejen forbi.

Et lille tip er selv at medbringe madpakke. Der er cafeteria, men priserne er høje og står ikke rigtig mål med den kulinariske oplevelse.

Du kan læse mere her.

Se også: Stress af på sydhavs-øen  

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Det kan du opleve i Odsherred

Sommerland Sjælland er altid et hit for børn i alle aldre. Foto: Thomas Gösta Svensson
Sommerland Sjælland er altid et hit for børn i alle aldre. Foto: Thomas Gösta Svensson
 

Der ligger et væld af aktiviteter i området omkring Odsherred og Sejerøbugten – og der er ubeskriveligt smukt på de kanter. Heldigvis er der også masser af muligheder for at leje ferieboliger, så du kan gå på opdagelse. Herunder er et par bud på, hvad du kan lave:

Sommerland Sjælland
Hvis du har børnene med på ferie eller selv er en barnlig sjæl, så er der ingen vej uden om Sommerland Sjælland. Der er masser af forlystelser – og det er derfor værd at overveje et sæsonkort, hvis man opleve parken over nogle dage. Sidste åbningsdag i 2019 er søndag 15. september.

Den gratis
Naturen forkæler øjet og sindet næsten overalt. Et af de absolut smukkeste steder er det fredede naturområde Ordrup Næs. Der er flere muligheder for at parkere bilen, alt efter hvor langt man ønsker at gå. Turen langs stranden ud mod næsset er fyldt med alverdens sten og strandplanter – så tag madpakken med, sæt god tid af, og bliv ét med naturen.

Ordrup Næs er sand naturperle. Der er ubeskriveligt smukt. Foto: Thomas Gösta Svensson
Ordrup Næs er sand naturperle. Der er ubeskriveligt smukt. Foto: Thomas Gösta Svensson
 

Strande
Odsherred bliver også kaldt Danmarks riveria – og det er ikke uden grund. Der er ligger en perlerække af familievenlige strande til en dukkert eller gåtur. På visitodsherred.dk findes en god oversigt.

Du kan få timer til at gå på at udforske strandene i Odsherred. Foto: Thomas Gösta Svensson
Du kan få timer til at gå på at udforske strandene i Odsherred. Foto: Thomas Gösta Svensson
 

En god handel
I Vig, hvor de store sommerhus-bureauer holder til, kan du hver lørdag forsøge at gøre en god handel på det store loppemarked i byen. Det afholdes fra påskelørdag til lørdag i efterårsferien. Der er desuden onsdagsmarked hver onsdag fra 19. juni til 31. august samt onsdag 16. oktober i efterårsferien.

Se også: På lavt blus på den anden side

2 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere