Ferie-mareridt for venindepar: Én dræbt af giftig gople

En ung tysk kvinde har mistet livet efter et møde med verdens mest giftige gople

Det var på den populære ferieø Koh Samui, at den tyske turist omkom efter mødet med den giftige gople. (Foto: Flickr/Miles Goodhew)
Det var på den populære ferieø Koh Samui, at den tyske turist omkom efter mødet med den giftige gople. (Foto: Flickr/Miles Goodhew)

En ung tysk turist er død efter, at hun blev ramt af en giftig gople under en badetur ved den thailandske ferieø, Koh Samui. Det skriver Daily Mail.

Se også: Glasbro splintrede under panikslagne turister

Turisten, der var en 20-årig ung kvinde fra Tyskland, fik fatale skader på kroppen, da hun blev vinklet ind i de lange tråde fra goplen. Kvindens 20-årige veninde blev også ramt på hånden af goplen, da hun ville redde sin veninde. Sidstnævnte er nu indlagt på Bangkok Samui Hospital.

Drak øl på stranden
Ansatte på det nærliggende hotel, hvor kvinderne var indlogeret,  forsøgte ellers at komme pigerne til undsætning. Personalet havde set de to unge tyskere drikke øl på stranden omkring kl. 20, men kort efter hørt dem skrige af smerte fra vandkanten. De ansatte løb ned til vandet og fandt de to kvinder viklet ind i goplens tråde.

Se også: 4 fede storbyer til solorejsen

De to kvinder fik både førstehjælp og behandling på de angrebne steder på arme, ryg og ben og blev hasteindlagt på hospitalet. Desværre var der ikke noget at gøre for den ene kvinde. Hun døde kort efter ankomsten til hospitalet.

Sådan ser den ud – den giftige gople (Foto: Flickr/Guido)
Sådan ser den ud – den giftige gople (Foto: Flickr/Guido)

Verdens farligste gople
Goplen, der kendes som box jellyfish på engelsk, kaldes havhvepse på dansk og er et af de farligste dyr i verden. De kan svømme hurtigere end mennesker og jagter sit bytte med de op til tre meter lange fangearme.

Havhvepsen bruger sin gift til at bedøve eller dræbe sit bytte, og selv en lille mængde af giften kan være dødbringende for mennesker. Giften angriber hjertet, nervesystemet og hudcellerne, så hvis ikke behandlingen sker med det samme, kan man dø i løbet af ganske få minutter.

Ifølge Thon Thamrongnawasawat, en marinebiolog i Bangkok, er antallet af de farlige gopler vokset i Thailand gennem de seneste syv år, ligesom flere og flere af dem søger mod kysten. Det er både den globale opvarmning, det faldende antal af havskildpadder og affald fra havne og skibe, der får goplerne til at søge efter mad, tættere på de thailandske strande.

Det er især i regnperioden mellem juni og oktober, at det anbefales, at man er ekstra opmærksom på goplerne – og helt undgår at bade efter mørkets frembrud, da de i mørket er svære at få øje på.

– Til forskel fra mange andre gopler flyder The box jellyfish ikke på overfladen af havet, men svømmer dybere og er mere vanskelige at få øje på, udtaler Thon Thamrongnawasawat.

I august i år døde en thailandsk kvinde på stranden på Koh Phangang efter at være blevet ramt af en gople, mens en fem-årig fransk dreng omkom i august sidste år på samme strand.

48 kommentarer
Vis kommentarer