Ferie-tid: Husk disse gode råd!

Der er syv ting, du bør gøre, aftenen før du rejser afsted på sommerferie

Husk at oplade din mobiltelefonen, inden du rejser. Foto: Arkivfoto/Klaus Holsting/Polfoto
Husk at oplade din mobiltelefonen, inden du rejser. Foto: Arkivfoto/Klaus Holsting/Polfoto

Selvom vejret ikke ligefrem viser det i øjeblikket, så er det altså sommer.

Skolesommerferien begyndte allerede i sidste uge, og i de kommende uger vil tusindvis af børnefamilier landet over pakke taskerne og rejse sydpå til de varmere himmelstrøg.

Inden du rejser afsted, har Business Insider samlet syv råd, som du bør gøre aftenen før afrejse, hvis du vil få det optimale udbytte ud af din kommende sommerferie.

Det internationale nyhedsmedie har talt med foredragsholder og forfatter Michael Kerr, arbejdsplads-ekspert Lynn Taylor samt karriere-coach Ryan Kahn, som fortæller, at en effektiv planlægning dagen inden rejsen, vil få dig til at sætte endnu mere pris på din ferie.

De syv råd kommer her:

Ryd op:
Inden du forlader arbejdskontoret, bør du rydde skrivebordet, så du i det mindste kommer tilbage til et organiseret og ryddeligt arbejdsområde.

Arbejdsmail:
Din indbakke står ikke stille, bare fordi du rejser væk. Derfor skal du huske at gøre et 'auto-svar' klar på mail og telefonen, så du for det første ikke føler, du skal bruge tid på at besvare beskeder på ferien, men også så du ikke ødelægger vigtige arbejdsrelationer ved at ignorere deres forsøg på kontakt.

- Gør det klart i autosvaret og i telefonsvareren, hvem der skal kontaktes i stedet for dig, mens du er væk, lyder det fra Lynn Taylor.

Lav en liste
Aftenen før afrejse bør du lave en liste over, hvilke ting du skal gøre, når du kommer tilbage fra ferien. Både over de personlige og arbejdsrelaterede gøremål. På den måde reducerer du flyvende tanker på ferien og kan i stedet slappe mere af.

Se også: Ferie-forstoppelse: Det skal du gøre, hvis du ikke kan komme på toilettet

Dobbelttjek dine reservationer
Selvom du føler, alting er på plads, så giver det ekstra ro i sjælen lige at dobbeltjekke dine reservationer samt mødetidspunktet i lufthavnen.

Eksperterne råder desuden til, at man tager et billede af de vigtige papirer såsom flybilletter, kørekort og pas, så du har en kopi som backup, hvis du mister nogle af dem undervejs på ferien.

Gem rejsedokumenterne
- Det sidste, du vil, er at skulle forbi kontoret inden lufthavnen, fordi du har lagt dokumenterne der. Derfor skal du pakke alle de vigtige dokumenter og din computer et sikkert sted aftenen før, så du ikke bliver stresset på rejsedagen, lyder det fra Lynn Taylor.

Oplad din elektronik
Der er ikke noget værre end at rejse afsted med 15 procent strøm på telefonen og computeren, eller at skulle til at tage et billede med sit spritnye digitalkamera, og man så finder ud af, at der ikke er noget strøm på.

Derfor skal du huske at oplade alle dine elektroniske gadgets inden afrejse samt sikre, at din oplader og dine batterier ligger et sikkert sted.

Husk at koble fra
Derudover er det ifølge eksperterne, som Business Insider har talt med, yderst vigtigt, at du kobler af allerede inden afrejse. På den måde skal du ikke spilde en ferie-dag, hvor du kunne hygge med familien, på at 'slukke arbejds-hjernen'.

Se også: Insta-irriterende: Hold dine ferie-selfies for dig selv

6 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere