Ferieby ændrer loven: Nu er det lovligt at have sex i offentligheden

Det bliver nu nemmere at vise sin kærlighed frem i offentligheden i mexicansk ferieby

Newsflare: Nøgent par må gå spidsrod på stranden efter sex i vandet ved Pattaya, Thailand

Flere og flere feriebyer har i de seneste år ved hjælp af tiltag såsom turistskat indskærpet, hvor trætte de er af udenlandske besøgende, som ikke opfører sig sobert i offentligheden.

Hvis du er en af dem, som ikke er tilfreds med de mange populære feriedestinationers skrappe regler, så kan du stedet rejse til den lidt mindre kendte ferieby Guadalajara i Mexico, hvor myndighederne netop har lempet lidt på lovgivningen, så det nu er sværere for politiet at slå ned på seksuelle aktiviteter i offentligheden.

Det skriver News.com.au.

Det går vildt for sig i Magaluf - alt for vildt. Foto: /ritzau/ Ferie - 7. jul. 2017 - kl. 10:54 Spansk ferieby har fået nok af bræk, pis og offentlig sex: Indfører 64 turistforbud

Korrupte betjente er årsagen
Ifølge fortalerne for den nye lov skal de lempede regler sikre, at forelskede par, der viser deres hengivenhed til hinanden i offentligheden, ikke skal risikere at blive ofre for korrupte betjente, der forlanger bestikkelse.

Kritikere af den nye lov mener dog til gengæld, at de lempede regler vil anspore folk til at have sex i offentligheden.

Ændringen i loven trådte officielt i kraft i august måned. Det vil dog stadigvæk være ulovligt at have sex i offentligheden, hvis en person føler sig utilpas ved seancen og anmelder det til politiet. Politiet må bare ikke selv slå ned på sexhungrende folk i gaderne.

Byrådsmedlem Guadalupe Morfin, som har stemt for lovændringen, er dog ikke bekymret for, at de nye regler vil få folk til at have sex i byens gader og stræder. Hun er overbevist om, at offentligheden vil melde den slags intimitet, hvis det sker.

- Ingen har lyst til, at folk har sex foran børn i offentligheden. Det er bekymrende, siger byrådsmedlemmet, som er sikker på, at tiltaget vil minimere korruption blandt betjente.

Ferie - 25. jul. 2017 - kl. 13:12 Politiet træt af turist-sex: Her bliver par anholdt i populær ferieby

Kritiker: Jeg forstår det ikke
Den logik har den konservative politiker og byrådsmedlem Livier Matinez, som var den eneste, der stemte nej til lovændringen, dog ikke meget tilovers for.

- Jeg forstår for det første ikke, at man begrænser en politibetjents muligheder for at stoppe en forbrydelse. For det andet mener jeg ikke, at det er rart at gå rundt og kunne se folk, der har sex i parker eller i sidegader.

Ifølge News.com.au er det ikke normalt at støde ind i folk, der har sex, når man går rundt i Guadalajara, men der er dog mange unge mennesker, der bliver boende hos sine forældre til en sen alder, og som derfor ikke har privatliv nok til den slags udskejelser derhjemme, og som derfor tyer til alternative lokationer.

Derudover skriver det australske medie, at mange af de sager med folk, der bliver opdaget i at have sex, aldrig når at blive nedskrevet officielt, da betjente ofte tager imod bestikkelse som betaling for ikke at tage de sexglade mennesker med på stationen.

Problemet er dog, at mange unge mennesker fortæller, at de har oplevet at blive konfronteret af betjente, som forlanger bestikkelse, blot fordi de har stået og kysset på gaden.

- De (politibetjentene, red.) har udnyttet loven for at få penge, så det er godt, at der nu skal være bevis for, at folk har gjort noget ulovligt, før de (betjentene, red.) kan anholde dem, siger en ung studerende ved navn Andrea Quintana.

Ferie - 14. mar. 2018 - kl. 11:28 Hed strandsex fanget på video: Thailandsk politi på jagt efter kåde turister

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Anders Borup Sørensen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen