Feriehelvede: Hotelværelse var langt fra handicapvenligt

Rejsebureauet forsøgte at spise kvindelig kørestolsbruger af med 800 kroner i erstatning

En kvindelig kørestolbruger følte sig alt andet end godt behandlet, da hun var på ferie i 2016. Foto: Colourbox
En kvindelig kørestolbruger følte sig alt andet end godt behandlet, da hun var på ferie i 2016. Foto: Colourbox

En kvindelig kørestolsbruger skulle på ferie på Rhodos med tre veninder og havde på forhånd bestilt et handicapværelse.

Da de fire veninder nåede frem til hotellet, fik de sig imidlertid en overraskelse, der skulle ødelægge deres feriehumør.

For værelset var alt andet end handicapvenligt.

Åh, nej: Randers-familie tabte 50.000 kr. i Sunny Beach-bommert

Efter hjemkomsten ville bureauet udbetale en kompensation på 800 kroner. Et beløb, der siden blev hævet til 1000 kroner, men som klager afviste, da hun ikke var tilfreds med beløbet.

Sådan lyder historien bag en af de udvalgte kendelser, som Pakkerejse-ankenævnet netop har offentliggjort.

Chok: Alt andet end handicapvenligt
Klager skrev i juni 2016 et klagebrev til ankenævnet og fortalte sin historie.

Hun havde forhørt sig hos rejsebureauet, om det var muligt at få et handicapværelse på hotellet. For på grund af et amputeret ben sad hun i kørestol og skulle have let adgang til badeværelset, og dørene skulle være af en bestemt bredde.

Og alt var er godt.

Lige indtil de fire veninder ankom til hotellet.

- CHOK. Dette er og har aldrig været det handicapværelse, vi er blevet lovet, skrev klager i klagebrevet til Ankenævnet.

For alt var galt.

Klager blev nødt til at køre ud på terrassen, hvis hun ville vende, og hun kunne kun komme derud, hvis værelset blev ommøbleret.

Døren til badeværelset var så smal, at kørestolen ikke kunne komme igennem, og der var hverken badestol eller støttegreb i bruseren.

Desuden var kanten til bruseren så høj, at klager ikke kunne kommer derind.

Bureau annullerede rejse fordi gæst var i ond tro

Kompensation for ødelagt ferie
Næste dag fik klager lov at flytte værelse, men heller ikke her, var tingene spor handicapvenlige, og det medførte en masse problemer for de fire veninder.

- Jeg føler mig skyldig i, at veninderne heller ikke har fået den ferie, de har betalt for, da de hele tiden skulle passe på mig. Hvilket ville have været totalt overflødigt, hvis vi havde fået det, vi var lovet hjemmefra, skrev kvinden i klagebrevet.

Hun tilføjede dog, at både hotellets personale og guiden gjorde et forsøg på at hjælpe.

- Det er nok nærmere hotellets definition på et handicapværelse, der skal revurderes.

Ankenævnet gav klager medhold, og rejsebureauet endte med at skulle betale 7000 kroner i erstatning til klager, altså syv gange så meget, som de først ville give i kompensation.

Danskernes ferieklager: Sport på storskærm, ingen snacks i poolbaren og terror-fare

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.