Bjarke Madsen rejste sammen med sine tre yngste børn til Portugals hovedstad Lissabon, hvor de skulle holde ferie fra 23. december til 3. januar.
Ferielejligheden, Lisabonne Terrasse Family, som de havde booket via Booking.com, så perfekt ud på billederne, og familien glædede sig til at komme sydpå.
Men ferielejligheden levede slet ikke op til det lovede. Ifølge Bjarke Madsen lugtede der af mug i lejligheden, og der dryppede med vand ned fra et hul i loftet.
Kloaklugt, dårlig mad og 70 bridgespillere ødelagde ferien
Ingen kompensation
Bjarke Madsen klagede til Booking.com og ønskede kompensation. Dette ville Booking.com dog ikke give ham. I en mail, som Ekstra Bladet er i besiddelse af, afslår de at give kompensation, selvom de anerkender, at der er mug i lejligheden.
- Vi har fulgt op på din klage med overnatningsstedet, men der kan desværre ikke tilbydes kompensation i dette tilfælde. Lisabonne Terrasse Family oplyser, at der var et hul i væggen gemt i hjørnet for at udlufte, så der ikke vil komme mere mug i lejligheden grundet en tidligere vandskade, skriver Booking.com i en mail til Bjarke Madsen.
Som man kan se i videoen øverst i artiklen, løber der blot mere vand ned gennem det hul, som udlejeren havde lavet.
Japansk hotelværelse til 6 kroner per nat: Der er blot én hage
Fortsat udlejning er problemet
Bjarke Madsen er irriteret over den manglende kompensation, men det, der virkelig generer ham, er, at Booking.com stadig udlejer ferielejligheden.
Problemet er, at de bliver ved med at leje det ud, velvidende at der er noget galt. De har fået informationer om det her, og udlejeren indrømmer, at der er noget galt, men alligevel lader de lejligheden stå der. Det er jo ikke nok, at de bare siger, at vi har påtalt det over for udlejeren, og han har lovet at gøre noget ved det. De bliver jo nødt til at tage lejligheden af hjemmesiden, siger Bjarke Madsen til Ekstra Bladet.
Airbnb-værelse går viralt: Er bare et beskidt klædeskab
Tog hele depositummet
Under opholdet gik et fjernsyn i stykker i lejligheden, men udlejeren ville ikke komme og se på fjernsynet. Udlejeren ville blot have et billede af det. Bjarke Madsen er i tvivl om, hvad der skete med fjernsynet. Han afslår ikke, at det ødelagte fjernsyn kan være hans skyld, men han synes fremgangsmåden fra Booking.com og udlejeren har været mærkelig.
På grund af det ødelagte fjernsyn betalte Booking.com ikke et depositum på 300 euro tilbage til Bjarke Madsen.
- Jeg har ikke fået nogen opgørelse omkring fjernsynet. De har bare taget 300 euro, fordi det var det beløb, som jeg havde indbetalt i depositum. Nu har Booking.com så givet mig 200 euro tilbage i håb om, at jeg så vil tale pænt om dem, siger Bjarke Madsen.
Det er først efter, at Ekstra Bladet har henvendt sig til Booking.com, at de har tilbagebetalt 200 euro til Bjarke Madsen.
- De kan sende nok så mange penge tilbage til mig, men det er i forhold til alle de andre mennesker, som går ind og ser lejligheden og tænker, ‘ej en lækker lejlighed, flot udsigt’. De skriver jo ikke, at der faktisk er skimmelsvamp, hul i loftet og det regner ned, når overboen går i bad. Det skriver de jo ikke, siger Bjarke Madsen.
Dansk ægtepar fik ubehagelig souvenir med hjem
Ekstra Bladet har forsøgt at stille spørgsmål til Booking.com. De har kun villet svare på mail via deres danske pressekontakt.
- I dette tilfælde har vi undskyldt kundens oplevelse på ejendommen og forsynet dem med 200 euro og følger op med ejeren, da de foretager de nødvendige reparationer, skriver Booking.com i en mail til Ekstra Bladet.
Hvorfor fjerner I ikke lejligheden fra hjemmesiden, indtil I er sikre på, at den lever op til det beskrevne?
- Booking.com er i kontakt med ejeren for at sikre sig, at de nødvendige reparationer foretages for at sikre, at forventningerne er opfyldt til fremtidige ophold, skriver Booking.com.
Lisabonne Terrasse Family udlejes stadig på Booking.com.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.