Ferieparadis indfører ny lov: Fængsel for at dyrke sex

Indonesiens parlament vedtager i næste uge en lov, der gør sex uden for ægteskabet ulovligt

Kærestepar skal tænke sig om en ekstra gang, hvis de rejser til Indonesien. Sex uden for ægteskabet bliver snart forbudt. Foto: Colourbox/Matej Kastelic
Kærestepar skal tænke sig om en ekstra gang, hvis de rejser til Indonesien. Sex uden for ægteskabet bliver snart forbudt. Foto: Colourbox/Matej Kastelic

Har du bestilt en romantisk ferie til Bali sammen med din udkårne?

Hvis I ikke allerede er gift, så kan det være, at I skal tage at blive det. Ellers risikerer I fængsel i op til seks måneder.

Se også: Ferieparadis trækker kontroversielt bikini-forbud tilbage

Indonesiens lovgivere er nemlig i gang med at vedtage en lov, som skal gøre det forbudt at dyrke sex uden for ægteskabet.

Den nye lovgivning forventes at blive vedtaget i næste uge, efter at regeringen og parlamentet blev enige om en aftale onsdag.

Islamisk fromhed
Indonesien er det land i verden med den største muslimske befolkning. Cirka 87 procent af landets knap 255 millioner indbyggere er muslimer. Resten er kristne, hinduistiske og buddhistiske minoriteter.

Ferie - 22. jun. 2019 - kl. 15:20 Kom med indenfor i forladt 'spøgelsespalads'

Landet anses for moderat, men længe har der ulmet en tendens mod religiøs fromhed og konservativ islamisk aktivisme.

Med den nye lov kan et ugift par, der bor sammen, blive fængslet i seks måneder eller modtage en bøde på 10 millioner rupiah, som svarer til 4809 kroner. For mange indonesere er det tre måneders løn. Det skriver Reuters.

De indonesiske lovgivere siger til Reuters, 'at den nye lovgivning, som skal erstatte den hollandske æra med kolonialisme, er et længe ventet udtryk for indonesisk uafhængighed og religiøsitet'. Landet erklærede sig uafhængig i 1945.

Se også: Åh nej! Endnu et ferieparadis vil flå dig for penge

- Staten må beskytte borgerne mod adfærd, der er i modsætning til de øverste befalinger fra Gud, siger Nasir Djamil, som er politiker i partiet Partai Keadilan Sejahtera, et islam-baseret politisk parti i Indonesien. 

Loven vil også gælde turister
De nye love vil også gælde for udlændinge.

Adspurgt af Reuters, om turister kunne komme i fængsel for at have sex uden for ægteskabet, sagde politikeren Teuku Taufiqulhadi:

- Det er ikke noget problem, så længe at folk ikke finder ud af det.

Se også: Par fanget af kannibaler: Bundet og tævet

Men sådan er det jo med det meste lovgivning. Så medmindre man vil have en bøde eller komme i fængsel, så skal man nok holde sig på måtten.

Loven har også indflydelse på homoseksuelle, da ægteskaber indgået af det samme køn ikke anerkendes i Indonesien.

Straffer uanstændig adfærd
Den nye lov gør det også muligt for domstolene at idømme folk fængsel, hvis de begår 'uanstændige handlinger' i offentligheden defineret ved at bryde normer eller anstændig høflighed ved 'begær og seksualitet'. Dette gælder både heteroseksuelle og homoseksuelle.

Se også: Speedos og Bieber: Pas på disse bizarre love på ferien

Samtidig vil lokale myndigheder få større frihed til at introducere straffe, hvis folk forbryder sig mod deres lokale skikke og traditioner. Der er mere end 400 lokale love i den nye aftale. For eksempel at det er obligatorisk i nogle områder at bære en hijab, et islamisk tørklæde til kvinder.

I den nye lovgivning er det også blevet forbudt at fornærme regeringen og staten. Abort er også ulovligt og kan nu give fire års fængsel.

Se også: Peter Plys er for sexet: Her er verdens mest bizarre love

En menneskerettighedsorganisation, The Institute for Criminal Justice Reform, kalder lovgivningen 'et angreb mod basale frihedsrettigheder' og anslår, at flere millioner indonesere vil blive ramt.

170 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere