Ferieparadis indfører udgangsforbud for turister

Vold og kriminalitet har fået myndighederne på Jamaica til at erklære undtagelsestilstand i den populære turistby Montego Bay

Der er i øjeblikket undtagelsestilstand i det jamaicanske ferieparadis Montego Bay. Foto: David Johansson/Ritzau Scanpix
Der er i øjeblikket undtagelsestilstand i det jamaicanske ferieparadis Montego Bay. Foto: David Johansson/Ritzau Scanpix

Hvert år rejser utallige turister til ferieparadiset Montego Bay på Jamaica, men det kan der blive sat en stopper for nu.

I kampen mod en øget mængde kriminalitet i især St. James-distriktet har de jamaicanske myndigheder nemlig indført undtagelsestilstand i distriktet, hvor den populære turistby Montego Bay er lokaliseret, og turister bliver derfor rådet til at blive indendørs.

Det skriver The Washington Post.

Hele 335 mord fandt sted i området omkring St. James sidste år. Det er dobbelt så mange mord som i noget andet distrikt i hele landet, og derfor er der altså i øjeblikket blandt andet blevet indført midlertidigt udgangsforbud for virksomheder og turister i ferieparadiset.

- Vi har oplevet en stigning i kriminalitet, vold og særligt drab i St. James-distriktet. Sikkerhedsstyrkerne har gjort mig opmærksom på, at niveauet af kriminel aktivitet nu er så omfattende, at den er til fare for folkets sikkerhed, lød det fra Jamaicas premiereminister, Andrew Holness, på et pressemøde fredag.

Se også: Ingen turister i miles omkreds: Her er de mindst besøgte lande

Bander står bag
På sin Twitterkonto har premiereministeren desuden delt et billede af en pressemeddelelse omkring untagelsestilstanden i landet, som du kan se herunder:

Udenrigsministeriet i Danmark tilbyder ikke rejsevejledninger til Jamaica på deres hjemmeside, men udenrigsministeriet i Storbritannien advarer i kølvandet på undtagelsestilstanden sine borgere om at være påpasselige i landet.

- Du skal minimere dine tid uden for hotellet og være ekstra påpasselig, hvis du opholder dig udenfor om aftenen. Transport til og fra lufthavnen eller udflugter bør være organiseret af dit rejsebureau, og transporten bør arrangeres af dit hotel, lyder den britiske rådgivning.

Udover udgangsforbuddet i St. James-distriktet, er der også blevet indført udgangsforbud i dele af St. Catherine-distriktet, der ligger vest for hovedstaden Kingston.

Ifølge myndighederne er helt op til 70 procent af mordene, der finder sted på øen, banderelaterede. Det er uvist, hvornår undtagelsestilstanden ophører i landet.

Se også: Turister i fare: Populær ferieby lukker strandene tidligt

10 kommentarer
Vis kommentarer