Ferieparadis trækker kontroversielt bikini-forbud tilbage

Et skilt med et stort rødt kryds over to vestlige kvinder iført bikini på stranden på populær tropeø har vakt opsigt

Den frodige ferieø Sri Lanka trækker nu et kontroversielt bikini-forbud tilbage. Foto: Alexey Kovalev
Den frodige ferieø Sri Lanka trækker nu et kontroversielt bikini-forbud tilbage. Foto: Alexey Kovalev

Den sydasiatiske og frodige tropeø Sri Lanka er kendt for sine hvide palmestrande, sit azurblå vand samt dens duftende te-plantager.

Øen er i stigende grad blevet en yndet destination for rejsende turister, der vil holde ferie i ekstremt eksotiske omgivelser.

Derfor skabte det da også stor opmærksomhed på sociale medier, da et billede fra en af Sri Lankas populære strande så dagens lys forleden.

På billedet kunne man nemlig se et skilt, som viser et par vestlige kvinder iført bikini med et stort rødt kryds henover samt en kort og kontant tekst med ordene 'upassende'.

Det skriver AFP.

Skiltet er efter sigende opstillet på 'Habaraduwa Beach', som ligger 130 kilometer fra landets hovedstad, Colombo, og har vakt stor opsigt på især Twitter, hvor billedet er blevet flittigt delt af forundrede og kritiske brugere.

Se skiltet herunder (artiklen fortsætter under billedet):

- Kultur-politiet forbyder nu også bikini selv på stranden, skriver ovenstående Twitter-bruger ved navn Sunanda Deshapriya.

Se også: Ferieparadis advarer: 'Din flotte, hvide mand er en mørkhudet bedrager'

Trækker forbuddet tilbage
Onsdag stod de srilankanske myndigheder dog frem og trak bikiniforbuddet tilbage og fortalte, at skiltet er en misforståelse.

Ifølge hovedstadspolitiets talsmand har det lokale politi i området ved stranden selv stillet skiltet op uden at få en officiel tilladelse først, og han opfordrer derfor turister til stadigvæk at iklæde sig det badetøj, de nu end lyster, når de bader på ferieøens strande.

Derudover fortæller myndighederne til AFP, at de er i fuld gang med at foretage de nødvendige foranstaltninger for at få skiltet taget ned igen.

- Påklædningsregler for turister, der nyder Sri Lankas sceniske strande, er unødvendige og uberettigede, lyder det fra landets Tourism Development Authority.

Se også: Bange for dårlig karma: Turist sender stjålne tempel-sten tilbage til Thailand

Krænkende mod religionen
Sri Lanka, hvor cirka 73 procent af befolkningen er buddhister, har tidligere haft problemer med turisters 'krænkende' påklædning.

F.eks. ser de lokale ilde på turister, der har tøj, smykker eller tatoveringer, som portrætterer Buddha.

Problemerne har dog hovedsageligt fundet sted ved nogle af øens hellige templer, og således kom tre turister i sidste måned i strid modvind, da de viste numse foran et buddhistisk tempel i forbindelse med en udfordring på det sociale medie Instagram.

De tre mænd blev siden hen fundet og sigtet for at krænke det buddhistiske folk.

Se også: To turister risikerer fængselsstraf i Thailand: Viste røv foran historisk tempel

7 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere