Finder gigantisk koralrev ved Tahiti

Koralrevet er fundet på 30 meters dybde nær kysten ved Tahiti

Følg Ferie

Dykkere har fundet et nyt og stort koralrev nær kysten ved Tahiti, som er den største ø og hovedøen i Fransk Polynesien.

Det skriver flere internationale medier, herunder BBC.

Koralrevet spreder sig på omkring tre kilometer, og er fundet under vandet på cirka 30 meters dybde.

Det er et af de største af sin slags, som er opdaget i den dybde, lyder det fra FN's organisation for uddannelse, videnskab og kultur, som står bag opdagelsen.

Koralrevet blev fundet i november under en dykkerekspedition, som har til hensigt at kortlægge den dybeste del af havbunden, der også er kendt som havets tusmørkezone.

Ifølge Unescos generaldirektør, Audrey Azoulay, er det nye koralrev en 'mærkværdig' opdagelse, som kan bidrage til ny viden om, 'hvad der ligger under' havoverfladen.

Kan sikre koralrevenes overlevelse
Koralrev er blandt havets mest truede økosystemer, og de er særligt sårbare over for forurening og klimaforandringer såsom stigende havtemperaturer.

Murray Roberts, som er en førende havforsker fra University of Edinburgh udtaler til BBC, at det nye fund kan være med til at sikre koralrevenes overlevelse i fremtiden.

- Da lavt vand opvarmes hurtigere end det dybere vand, kan disse dybere revsystemer være tilflugtssteder for koraller i fremtiden, siger han.

Se billeder fra koralrevet her ...

 

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Støjberg er dansk politiks nye protest-dronning

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind