Annonce:
Annonce:

Fire rejsetyper du helt sikkert genkender. Hvilken én er du?

Er du den oplevelsessyge, den effektive, den selvstændige eller den opmærksomme, når du rejser?

Iler du mod taxfree, når du skal på ferie, så kan det være, at du er oplevelsessyg. Foto: Asger Borberg Ryø
Iler du mod taxfree, når du skal på ferie, så kan det være, at du er oplevelsessyg. Foto: Asger Borberg Ryø
Annonce:
Følg Ferie

Vi gør ting på en bestemt måde, når vi kommer ind i en lufthavn, og vi holder os til rutiner og bestemte gøremål.

Det viser en ny befolkningsundersøgelse fra Københavns Lufthavn.

Øverst på listen over de ting, danskerne gør, når de er i lufthavnen, finder vi restaurantbesøg og shopping.

35 procent af danskerne nyder altid noget drikke i én af lufthavnens restauranter eller caféer, inden de flyver på ferie.

Hver tredje dansker fortæller i undersøgelsen, at de altid shopper i taxfree inden afgang.

Annonce:

- Mange af os har nogle bestemte ritualer, som vi altid gennemfører, når vi rejser og skal igennem lufthavnen. Disse ritualer har dog ændret sig gennem tiden i takt med, at det er blevet nemmere og billigere at rejse, og derfor har hele vores måde at rejse på også ændret sig, fortæller Lise Ryevad, direktør for Airport Sales i Københavns Lufthavn.

Hun uddyber:

- Før i tiden var det tilstrækkeligt med en øl og en hotdog i lufthavnen inden afgang, men i dag oplever vi, at mange af vores passagerer ankommer flere timer inden afgang for at kunne nyde et måltid hos et af vores mange spisesteder, siger hun.

Københavns Lufthavn har identificeret fire forskellige lufthavnstyper. Se, om du kan genkende dig selv.

Den oplevelsessyge
Typen, der altid ankommer i god tid og nyder et måltid inden afgang.

- Du rejser et par gange om året og sætter pris på et stort udbud af butikker og restauranter i lufthavnen. Du elsker atmosfæren i lufthavnen og ankommer gerne et par timer før afgang, så du kan nyde et måltid eller shoppe i taxfree, lyder beskrivelsen på 'den oplevelsessyge' ifølge Københavns Lufthavn.

Den typiske oplevelsessyge er kvinde i aldersgruppen 51-75 år.

Annonce:

Den effektive
Typen, der er en rutineret lufthavnsgæst og ønsker kort ventetid.

- Du er en erfaren og hyppig gæst i lufthavnen og ankommer ikke alt for længe inden afgang. Du ønsker kort ventetid og benytter dig derfor af digitale tjenester som online check-in og henter dit boardingkort digitalt via mobilen for at spare tid i lufthavnen, lyder beskrivelsen på 'den effektive'.

Den typiske effektive er en mand i aldersgruppen 41-60 år.

Snydt af Hotels.com: Lærke og Lasses hotel var udbrændt

Den selvstændige
Typen der ønsker en afslappet atmosfære og shopper inden afgang

- Du nyder en afslappet atmosfære i lufthavnen og kan godt lide at have tid til shopping inden afgang. Du har ikke behov for personlig service, men finder tingene selv. Du vil gerne have adgang til let tilgængelig information på mobil og skærme, lyder ordene om 'den selvstændige'.

Typisk er den selvstændige kvinde i aldersgruppen 31-50 år.

Annonce:

Den opmærksomme
Typen, der altid ankommer i god tid af frygt for at komme for sent

- Du rejser sjældent og ønsker enkelhed og overskuelighed. Du ankommer altid i lufthavnen flere timer inden afgang og er én af de første ude ved gaten af frygt for at komme for sent, lyder beskrivelsen af 'den opmærksomme'.

Det er typisk yngre kvinder mellem 18-30 år, der er 'den opmærksomme'.

Kan du genkende dig selv i én eller flere af de fire typer?

To piger måtte ikke boarde fly - fordi de havde leggings på

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Danmark skal ikke lade sig intimidere
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: