Fire turister smidt ud af ferieparadis: Uddelte kristent materiale blandt muslimer

De to mænd og to kvinder er desuden blevet bandlyst i det sydøstasiatiske land

De fire finske turister boede på et hotel på en af Langkawis mange populære ferieøer. Foto: Arkiv
De fire finske turister boede på et hotel på en af Langkawis mange populære ferieøer. Foto: Arkiv

Fire finske turister er blevet smidt ud og bandlyst i Malaysia, fordi de har uddelt kristent materiale i landet, hvor størstedelen af befolkningen er muslimer.

Det skriver AP.

De fire turister i alderen mellem 27-60 år blev anholdt og tilbageholdt af myndighederne i Malaysia i sidste uge, hvor de den 20. november blev arresteret på deres hotel på en af øgruppen Langkawis populære ferieøer.

Anholdelsen skete i kølvandet på flere klager fra personer på hotellet, og politiet formåede efter sigende at beslaglægge 47 kuglepenne med bibelvers på samt 336 notesbøger med tekster fra Biblen under anholdelsen.

Se også: Kaldte Egypten for et 'lorteland': Nu skal hun i fængsel

Sortlistet!
Der er ifølge nyhedsbureauet tale om to mænd og to kvinder - deriblandt et gift par -, og politichef Mohamad Iqbal Ibrahim udtaler, at de fire turister allerede er blevet udleveret til landets Integrationsministerium for at blive sendt ud af landet hurtigst muligt.

Han påpeger samtidig, at de fire finner er blevet 'sortlistet', og at de malaysiske myndigheder vil sende et brev til den finske ambassade, hvori de vil udtrykke deres utilfredshed med turisternes opførsel.

To tredjedele af Malaysias 31 millioner store befolkning er muslimer, og det er ulovligt for udøvere af andre religioner at forsøge at omvende muslimer, mens det er tilladt for muslimer at omvende folk med andre trosretninger.

Se også: Ferieparadis trækker kontroversielt bikini-forbud tilbage

269 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere