Fireårig dreng afvist på fly: Havde ikke sko på

En familie blev afvist, da de ville boarde et fly, fordi sønnen på fire år ikke havde sko på

Man skal huske børnenes sko, når man skal flyve. Nogle flyselskaber afviser alle passagerer uden sko. Foto: Morten Bjørn Jensen
Man skal huske børnenes sko, når man skal flyve. Nogle flyselskaber afviser alle passagerer uden sko. Foto: Morten Bjørn Jensen

Mange mennesker kan ikke udstå andres bare fødder. Og slet ikke, når andre medpassagerer vælger at lufte deres fusser på et fly.

Hvis du også er en af dem, der ikke kan klare synet af andres fødder, så skal du måske overveje at flyve med det australske lavpris-flyselskab Jetstar, hvis du er på de kanter. Det er nemlig ikke tilladt at boarde deres fly, hvis man ikke har sko på, og der er ingen undtagelser.

Se også: Sagsøgte flyselskab på grund af tørst: Nu har hun tabt

Det fik en fireårig dreng at føle, da han sammen med sin mor og yngre søster skulle boarde et fly i Queenstown Lufthavn. De blev nægtet adgang, fordi drengen ikke havde sko på. Det skriver det new zealandske medie Stuff.co.nz.

'Jeg væmmes'
En kvinde, som var vidne til hændelsen, fortæller til mediet, at det var 'forfærdeligt' at overvære.

- Jeg væmmes virkelig ved det. Jeg synes, det var virkelig dumt, siger medpassageren Isobel Mebus.

Hun fortæller, at flere passagerer prøvede at hjælpe moren, som var meget frustreret over situationen. De tilbød at bære barnet ind på flyet, da moren allerede holdt babyen.

Se også: Gør ikke dette på flyet: Dine medpassagerer vil hade dig

Men lige lidt hjalp det. Familien fik ikke lov til at boarde flyet, som skulle flyve til Wellington.

Moren er ikke selv stået frem, men Isobel Mebus ville gerne fortælle medierne om episoden, fordi hun syntes, flyselskabet havde en 'dårlig service'.

Hun beskriver, at moren med de to børn begyndte at græde. Men lige lidt hjalp det. Familiens bagage blev pillet af flyet, og de kom ikke med.

Se også: Flytur med andres uopdragne børn: Sådan stopper du deres spark i sædet

Boardede et andet fly
En talsperson fra Jetstar bekræfter til Stuff.co.nz, at hændelsen fandt sted. Talspersonen siger også, at familien boardede et andet fly uden ekstra omkostninger.

- Vi forstår, at det her var frustrerende for familien, men af sikkerhedshensyn skal alle vores passagerer have fodtøj på, når de boarder, under indflyvning og når de forlader flyet, siger Jetstars talsperson til Stuff.co.nz.

Se også: Derfor kan din påklædning redde dit liv i en flyulykke

Hvis man læser rejsebetingelserne for skandinaviske flyselskaber som Norwegian og SAS, kan de afvise en passager, hvis 'transporten af dig eller din bagage kan udgøre en fare eller påvirke andre passagerers eller mandskabets sikkerhed eller helbred eller væsentligt påvirke deres komfort'.

Det er så tilpas bred en definition, at folk med sure tæer skal huske deres sko.

Se også: Flyselskab skal betale: Spildte kogende vand på lille barn

97 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere