Fiske-pedicure har fået kvindes tånegle til at falde af

En lægerapport viser, at kvinden blev smittet med en svampeinfektion under en såkaldt fiske-pedicure

En kvinde har mistet sine tånegle, fordi hun blev smittet med en svampeinfektion efter at have fået en fiskepedicure. Arkivfoto: Jacquelyn Martin/AP
En kvinde har mistet sine tånegle, fordi hun blev smittet med en svampeinfektion efter at have fået en fiskepedicure. Arkivfoto: Jacquelyn Martin/AP

Når man rigtig skal være god ved sin krop, så sker det for mange kvinders vedkommende på en skønhedsklinik, hvor diverse legemsdele får en ordentlig omgang forkælelse.

Og især når man er ude at rejse, kan man føle sig fortjent til f.eks. en omgang massage på stranden eller til den specielle fodbehandling 'fiske-pedicure', hvor man smider fusserne ned i et akavarium og lader små fisk spise al den døde hud på tæerne.

At lade hundredevis af små hvirveldyr med gæller tygge fødderne sunde er nemlig blevet en yderst udbredt praksis i de seneste år - især i Asien -, men det har også løbende vist sig, at den atypiske fodbehandling ikke er så sund, som man troede i begyndelsen.

Derfor har adskillige stater i USA f.eks. gjort behandlingen ulovlig, og det kan da også tyde på, at man måske skal holde sig væk fra at smide tæerne i et akvarium fyldt med gnavende fisk, for i netop USA er en kvindes tånegle angiveligt begyndt at falde af, efter at hun blev smittet med en sygdom under behandlingen.

Det viser en lægerapport, som det amerikanske medie New York Post har fået indsigt i.

Rapporten blev publiceret tirsdag i JAMA Dermatology og beskriver, hvordan en ung kvinde i 20'erne fik en svampeinfektion fra pedicuren, hvilket langsomt fik neglene til at gå mere og mere i stykker.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Fiskene renser huden ved at bide døde celler væk. Foto: Jacquelyn Martin/AP
Fiskene renser huden ved at bide døde celler væk. Foto: Jacquelyn Martin/AP
 

Se også: 15-årig fik bihulebetændelse på ferien: Nu har han mistet synet

Begyndte langsomt at falde af
Først efter flere måneder, hvor kvindens tånegle var stoppet med at gro, og de begyndte at falde af, kontaktede hun sin læge, som gav hende diagnosen.

- Selvom det ikke er helt klart, hvordan det præcis har kunnet lade sig gøre, så er det højst sandsynligt foregået ved, at fiskene har traumatiseret neglebåndene, skriver kvindens læge, Sheri Lipner, i rapporten ifølge New York Post.

Sheri Lipner mener, at tilfældet med den unge kvindes tabte negle er det første dokumenteret tilfælde af, hvordan fiske-pedicure kan forårsage sygdomme.

Det er uvist, hvor i verden kvinden fik sin pedicure, men Sheri Lipner påpeger i lægerapporten, at behandlingen er populær i Kina, så det kan tænkes, at det er foregåer der.

Behandlingen er forbudt i ti amerikanske stater - blandt andet New York - på grund af helbredsmæssige problemer. Sherri Lipner fortæller i rapporten, at der er mulighed for, at kvindens tånegle kan gro ud igen, men at det kan tage op til halvandet år.

Se også: Ungt par gik i bare tæer på ferien: Orme kravlede ind under huden

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen