Fisker fanger fem sultne hajer ved populær turistdestination

Turister flokker hver dag til den populære badestrand, hvor en lokal fisker forleden fangede hele fem sultne hajer

Foto: Privat
Foto: Privat

'De må have været meget sultne...'

Sådan siger en lokal fisker, der onsdag fangede intet mindre end fem hajer ved den populære australske ferieby Coffs Harbour.

Det skriver flere lokale medier, heriblandt News.com.au.

Fiskeren ved navn Billy Brislane delte efterfølgende et billede, hvor han poserer med sin fangst, som han spottede ved kysten mellem den populære ferieby og kystbyen Port Macquarie. Ifølge fiskeren var der flere badegæster, der kørte rundt på vandscooter tæt på.

Billy Brislane fortæller desuden det australske medie, at han fangede dem tæt ved South West Rocks, som er en yderst populær badestrand blandt turister i Australien.

Den største af hajerne blev målt til at være intet mindre end 3,5 meter lang, mens den mindste var 1,7 meter.

- De må have været meget sultne, for de havde babyhajer, delfiner og pilrokker i maven, fortæller den lokale fisker til det australske medie.

Se også: Se billedet: 32-årig kvinde angrebet af haj i ferieparadis

Hajer raserer i turistområder
Det er bestemt ikke første gang, at der er problemer med hajer ved Australiens mange, populære turistområder. Således måtte myndighederne ved den tropiske øgruppe Whitsundays nær Great Barrier Reef ved den australske østkyst sidste år gå i alarmberedskab i kølvandet på tre hajangreb på blot to måneder.

I september måned blev en 46-årig kvinde ved navn Justine Barwick samt en blot 12-årig pige ved navn Hannah Papps angrebet under to separate angreb, der sendte dem begge på hospitalet med alvorlige skader. Den 12-årige pige fik blandt andet amputeret sit ene ben efter mødet med den aggressive haj.

Og i november måned mistede en blot 33-årig læge ved navn Daniel Christidis livet, da han blev angrebet af en haj, der bed ham i både arme og ben, efter at han var hoppet i vandet i forbindelse med en yachttur med sine venner.

Derudover blev en 36-årig surfer i december fløjet til hospitalet i kritisk tilstand, da han blev bidt af en haj ved Scott Head Beach, som ligger omkring 490 kilometer nord for Sydney, mens to kajakroere nytårsaftensdag måtte flygte fra en aggressiv haj, da de padlede rundt ved Fairy Meadow Beach i New South Wales på den australske østkyst.

- Jeg kan ikke huske, at en haj nogensinde er gået til angreb på en kajak før. Og den må have været ret stor, da den var længere end vores to-personers-kajak, siger den ene kajakroer ved navn Anthony Turner til det australske medie.

Foto: Hajer hærger i øjeblikket ved Whitsundays-øerne. Foto: Shutterstock Ferie - 9. nov. 2018 - kl. 12:15 Efter stribevis af hajangreb: Nu er der krisemøde i ferieparadis

kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Christina Ehrenskjöld
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen