Fly landede i forkert lufthavn: 'Andenpiloten havde ikke briller på'

En passager sagsøger flyselskabet, fordi hændelsen har påvirket ham psykisk

Flyselskabet Southwest Airlines bliver nu sagsøgt for at have landet i den forkerte lufthavn i 2014. Foto: Matt York/AP
Flyselskabet Southwest Airlines bliver nu sagsøgt for at have landet i den forkerte lufthavn i 2014. Foto: Matt York/AP

- Kaptajnen havde aldrig fløjet til Branson (lufthavn, red.), og 2. piloten havde kun fløjet én gang. På trods af dette besluttede de sig for at benytte sig af en visuel tilgang i stedet for at stole på de tekniske værktøjer under landing. Desuden havde 2. piloten ikke sine briller på.

Sådan lyder det blandt andet i søgsmålet fra Troy Haines, som helt tilbage i januar 2014 var passager på et Southwest Airlines-fly, der landede i en forkert lufthavn.

Det skriver Branson Tri Lakes News.

Flyet var planlagt til afrejse fra Midway International Airport i Chicago og landing i Branson Airport i Missouri, men ved en fejl landede flyet i stedet i M. Graham Clark Downtown Airport - knap 14,5 kilometer væk.

Se også: Fly måtte nødlande for at holde tissepause

Kort landingsbane har medført angst
Selvom det er alarmerende nok i sig selv, at et fly lander i den forkerte lufthavn, så er den primære årsag til Troy Haines' søgsmål, at landingsbanen på cirka 1,1 kilometer i Graham Clark Downtown Airport er noget kortere end landingsbanen i Branson Airport, som er lige over 2 kilometer lang.

Ifølge søgsmålet påstår Graham Clark, at han ved landing 'blev ramt af frygt og angst', og at han i månederne efterfølgende udviklede en frygt for at flyve, hvilket har gjort, at han har været nødsaget til at skifte job til en stilling med en 'væsentligt reduceret løn', fordi han ikke længere er i stand til at flyve.

Den amerikanske mand kræver 75.000 dollar i erstatning - godt 454.000 danske kroner.

Ifølge USA Today viste en undersøgelse foretaget af National Transportation Safety Board i kølvandet på landingsfadæsen, at faktorerne omkring brillerne samt en manglende kendskab til den pågældende lufthavn, var årsagen til, at flyet landede i den forkerte lufthavn. Undersøgelsen fik efterfølgende flyselskabet til at suspendere begge piloter.

Chrissy Teigen og John Legend var ikke tilfredse med, at flyet skulle vende om. Foto: All Over Press Ferie - 28. dec. 2017 - kl. 09:03 Utilfredse stjerner efter kæmpe fly-bommert: Hvorfor skal vi straffes?

Flyveleder: 'Laver du sjov?'
Branson Tri Lakes News har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Southwest Airlines angående søgsmålet mod dem, men flyselskabet er ikke vendt tilbage på mediets henvendelser.

Kort efter fadæsen kom frem i offentligheden, offtentliggjorde Federal Aviation Administration dialogen mellem flyvelederne og piloterne, hvilket CNN efterfølgende delte med deres læsere:

- Jeg går ud fra, at jeg ikke er i din lufthavn, siger den ene pilot.

- Hmm, er du landet?, spørger flyvelederen.

- Ja, svarer piloten efter en kort pause, hvorefter flyvelederen kontakter en anden flyveleder for at få mere information:

- Har du set Southwest lande?

- Ja, hvorfor?, svarer den anden flyveleder.

- Så du den lande her? De siger, de er landet i den forkerte lufthavn.

- Laver du sjov, lyder det skeptiske svar.

Se også: This is the pilot speaking: 'Din kone er gravid'

34 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere