Fly nødlandede: Pilot spildte kaffe i cockpittet

Spildt kaffe i kontrolpanelet fik piloter til at nødlande fly

Billede af kontrolpanelet, hvor kaffen ramte. Lydkontrolpanelet er markeret som ACP1 og ACP2. Foto: AAIB
Billede af kontrolpanelet, hvor kaffen ramte. Lydkontrolpanelet er markeret som ACP1 og ACP2. Foto: AAIB

Et passagerfly med 337 mennesker om bord var tvunget til at vende om og nødlande, efter en pilot spildte sin kaffe i kontrolpanelet.

Hændelsen skete i februar, og er nu efterforsket færdig af Air Accidents Investigation Branch (AAIB). Det skriver BBC.

Se også: Mekaniker saboterede fly

Flyet, som er en Airbus A330-243, var på vej fra Frankfurt til Cancun i Mexico, da det blev nødt til at lande i Shannon Lufthavn i Irland, skriver AAIB i deres rapport.

Kaffen ramte et lydkontrolpanel, som smeltede, og der kom røg fra cockpittet. Piloterne måtte bruge iltmasker.

AAIB skriver ikke, hvilket selskab, som der er tale om. Men ifølge BBC, siger Flight Safety Foundation, en uafhængig non-profit organisation, at flyet blev opereret af Thomas Cook Airlines.

Heldigvis kunne en passager være behjælpelig, da EasyJet manglede en pilot til afgangen. Foto: BENOIT TESSIER / Ritzau Scanpix Samfund - 8. sep. 2019 - kl. 11:28 Pilot dukkede aldrig op: Så fløj passager flyet

Knapper smeltede
AAIB forklarer, at førstepiloten overvågede andenpiloten, da de fløj over Atlanterhavet og kaffen blev serveret. Kaffen blev angiveligt serveret i kopper uden låg, som var sædvane hos firmaet, der fløj flyet. Førstepiloten stillede kaffen på sit bord, og lidt efter kom han til at vælte kaffen.

Det meste af kaffen røg ned i hans skød, og en lille mængde røg ned i førstepilotens lydkontrolpanel (ACP1).

Se også: Ryanair glemte flypassagerer, som var låst inde

Både førstepilotens og andenpilotens lydkontrolpanel (ACP2) blev så varme, at en af knapperne smeltede. Det resulterede i, at kontrolpanelet ikke virkede, og piloterne havde svært ved kommunikere.

Derfor besluttede piloterne at vende om til Shannon Lufthavn. Flyet landede sikkert og ingen kom til skade.

AAIB skriver i rapporten, at flyselskabet siden hændelsen har ændret deres procedure og fremover sikrer sig, at alle drikkevarer bliver serveret med et låg.

25 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere