Flygt fra hverdagens larm og støj: Her kan du bo i verdens yderste afkroge

Hvis du har brug for at koble helt af i stilhed uden forstyrrelser og mange mennesker omkring dig, så bør du læse med her, hvor du får ti af de mest isolerede ferieboliger i verden

Du kan overnatte i ferieboliger i verdens yderste afkroge. Foto: Airbnb
Du kan overnatte i ferieboliger i verdens yderste afkroge. Foto: Airbnb

Efterårsferien er overstået, og for mange danskere betyder det, at de igen skal til at gøre sig klar til hverdagens stress og jag.

Heldigvis kan man stadigvæk drømme sig væk fra dagligdagen samt planlægge, hvor den næste rejse skal gå hen. Og hvis du er én af dem, der får pres af storbyernes larm og støj, kan du med rette læse videre.

Airbnb har nemlig samlet ti af de meste isolerede ferieboliger på deres hjemmeside, hvilket indebærer alt fra en afsidesliggende bolig på en ø med blot 50 indbyggere til en traditionel yurt med udsigt til Altaj-bjergene.

Se ferieboligerne, der i den grad tillader rejsende at udforske verdens yderste afkroge, herunder:

Så langt væk som muligt fra alting
Midt i Stillehavet mellem New Zealand og Peru finder du Airbnb’s allermest afsidesliggende bolig på Pitcairn-øerne, hvor man kun kan komme til ved at overnatte to nætter på et fragtskib, som blot besøger øen et par gange om året.

Ifølge den seneste folketælling bor der kun 50 mennesker på Pitcairn, hvoraf næsten alle nedstammer direkte fra det famøse mytteri på skibet Bounty i 1790, hvor uenighederne mellem den sadistiske kaptajn William Bligh og besætningen førte til et regulært opgør, hvilket siden hen har udspillet sig i både bøger og film.

Der findes kun 13 lokale hjem på Pitcairn-øerne, som alle kan lejes på Airbnb, så derfor kan man sige, at hele Pitcairns lokalsamfund bliver din private vært, hvis du drager til de afsidesliggende øer.

Foto: Airbnb
Foto: Airbnb

Arktisk bolig
Hvis du vil se hvaler fra terrassen og have havnen som din nærmeste nabo, kan du med rette besøge den nordlige del af Rigsfællesskabet i Grønland øst for Canadas arktiske øer.

I Egedesminde på den nordlige del af Diskobugten på Grønland kan man næsten ikke være mere isoleret, da der kun bor 3100 mennesker,

Om vinteren er det desuden et ideelt sted at spotte nordlys.

Foto: Airbnb
Foto: Airbnb

Se også: Fra bæredygtige siloer til træhuse i junglen: Enorm efterspørgsel på atypiske rejsedestinationer

Napoleons endeligt
Den franske general Napoleon Bonaparte tilbragte sine sidste levedage på denne afsidesliggende vulkanø i det sydlige Atlanterhav.

Tidligere skulle man sejle i fire dage fra Cape Town i Sydafrika for at nå frem til øen Jamestown, Saint Helena, men i dag er det langt nemmere.

Det skyldes øgruppens nye lufthavn, som tidligere er blevet kaldt 'verdens mest ubrugelige', da det tog myndighederne mere end et årti at få den 2,5 milliarder dyre lufthavn bygget færdig.

Foto: Airbnb
Foto: Airbnb
 

I Darwins fodspor
Hvis du er kun er træt af larm fra mange mennesker, kan du i stedet stifte bekendtskab med dyrelivet hos Airbnb-værterne Tatjana og Dustin i deres hjem, Casita Muyuyo, på Galápagosøerne ud for Ecuadors kyst.

Øgruppen er nemlig kendt og berømt for sin brede diversitet af planter og dyr, som ikke findes andre steder.

Charles Darwin besøgte desuden Galápagos i 1835, og hans observationer på øen inspirerede ham til bogen 'Arternes oprindelse.'

Foto: Airbnb
Foto: Airbnb
 

Malerisk udsigt
Du kan også overnatte i dette behagelige 'fare' (hus på Maori) midt mellem Marquesas-øernes frodige bjerge, der blev gjort berømte af den franske maler Paul Gauguin, som også ligger begravet på øen.

Besøgende er særligt betagede af hjemmets bjergudsigt, havets skvulp mod klipperne og de billedskønne solnedgange.

Foto: Airbnb
Foto: Airbnb

Se også: Så mange har fundet sæd og afføring i hotelsengen

Traditionel Yurt
Hvis du ikke behøver de helt store forberedelser foran spejlet om morgenen, så kan du overveje at sove i en tradtitionel yurt i Khushuut med udsigt til Altaj-bjergene i den vestlige ende af Mongolet.

Yurt-teltet findes i en nationalpark omgivet af enestående landskaber og er traditionelt broderet med kasakhiske folkloredekorationer fra gulv til loft og er opvarmet med en træbrændeovn, der også benyttes til madlavning.

Foto: Airbnb
Foto: Airbnb
 

Hæng på bjerget i en skypod
Skypod’en her er en enestående overnatningsmulighed og består af en gennemsigtig skal, der bogstavelig talt hænger på siden af et bjerg, så her skal du bestemt ikke drage til, hvis du lider af højdeskræk.

Du finder denne helt særegne overnatningsmulighed i Den Hellige Dal udenfor Cuzco i Peru.

Overnatter du i himmelhytten, kræver det enten klatring eller en vandretur med en zipline spændt om livet.

Foto: Airbnb
Foto: Airbnb
 

Eco-retreat
Øko-hytten ved søen i Lyontonde er en rolig oase midt i junglen i det sydlige Uganda.

Det er det perfekte sted at trække stikket og fuldstændig koble af fra den moderne verden. Gæster kan svømme i det klare vand i den nærtliggende kratersø og nyde magiske solnedgange og solopgange.

Foto: Airbnb
Foto: Airbnb

Se også: Skummel Airbnb-vært overvågede par med skjult kamera

Glamping
I Merzouga i Marokko kan du opleve livet som berber (betegnelse for oprindelig befolkningsgruppe i Nordafrika) ved at bo hos Airbnb-vært Mohammed i et traditionelt telt lavet af kamelhår.

Da der ikke er nogen fast adresse for berber-teltet, kræver det dog GPS-koordinater at finde frem til den isolerede destination.

Foto: Airbnb
Foto: Airbnb
 

Hytteliv
Den norske øgruppe Svalbard er en af verdens mest nordlige og mindst beboede steder og hjem for isbjørne, kendt for skarpe klippekanter, frossent terræn og beliggende mellem Norge og Nordpolen.

Om sommeren er der 24 timers solskin, og om vinteren er det et fænomenalt sted at opleve nordlys.

Foto: Airbnb
Foto: Airbnb

Se også: Snedig studerende udlejede sit kollegieværelse gennem Airbnb

7 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere