Flypassager åbner nødudgangsdør 'for sjov'

Rejser du med fly, bør du være varsom med, hvilken form for humor du tager med i bagagen – for en flypassager endte en spøg nemlig med en anholdelse

Flypassagerer er ivrige efter at åbne nødudgangsdøren (Foto: Flickr/Robert Couse-Baker)
Flypassagerer er ivrige efter at åbne nødudgangsdøren (Foto: Flickr/Robert Couse-Baker)

Der er god humor, og så er der mindre god humor. Man må man sige, at en tysk turist, der i slutningen af januar var ombord på et fly fra Jet Aways i Indien, befinder sig i sidste kategori.

Han endte nemlig med at skræmme flere medpassagerer, da han åbnede flyets nødudgang kort tid efter flyet landede, det skriver Daily Mail.

'Det var bare for sjov'
Den spøgefulde passager, som af lokale medier er identificeret som Steve Titschler, fortalte angiveligt flypersonalet, at han åbnede døren 'bare for sjov'.

Flypersonalet kunne dog ikke se det humoristiske ved episoden. Og manden kunne i stedet for et delt grin se frem til at blive tiltalt for at have åbnet nødudgangsdøren 'for sjov'. Efter landingen blev han overdraget til det lokale politi i Mumbais internationale lufthavn.

Flypersonale om tilfangetagen passager: 'Vi har brug for hjælp'
Det er faktisk ofte hændt, at passagerer af den ene eller anden grund har forsøgt at åbne flyets nødudgangsdør.

En passager ombord på et fly, der fløj fra Bangkok til Amsterdam, forsøgte nemlig at åbne nødudgangsdøren, mens flyet  var i luften.

En anden rejsende ombord ved navn Adam Bohle blev i forbindelse med episoden spurgt af flypersonalet, om han kunne hjælpe dem med at få den vovede passager lagt i håndjern og holde ham nede, indtil de landede. Til Daily Mail fortalte han efterfølgende:

– Jeg gik på toilettet cirka en time efter vi lettede og lagde mærke til en ung mand, der skulle på toilettet. Han kom ud, og jeg gik derind. Efter jeg var færdig, lagde jeg mærke til, at han var blevet placeret der, hvor flypersonalet sidder ved afgang og landing. Et par timer senere råbte flypersonalet 'Vi har brug for hjælp – vi har brug for stærke mænd'.

Adam Bohle sprang derfor til og hjælp personalet.

Det vides ikke, hvad der skete med den tilfangetagne passager, efter flyet landede. 

Passager åbner flys nødudgang: 'Jeg trængte til frisk luft'
Nogle gange hænder det dog også, at passagerer – med selv de bedste intentioner – laver rav i den. En førstegangsrejsende flypassager valgte således at åbne en af flyets nødudgange, så en stor oppustelig sliske blev foldet ud og ramte jorden. Årsagen: han trængte blot til lidt frisk luft.

Den distræte passager forårsagede dog hverken forsinkelser eller tab for flyselskabet. 

12 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere