Flypassager fløj med 20 slanger i håndbagagen

Den mandlige flypassager havde angiveligt købt de benløse hvirveldyr i forbindelse med et besøg på en tysk markedsplads

En mand rejste fra den tyske lufthavn i Düsselfdorf med tyve slanger i håndbagagen. Arkivfoto: Colourbox
En mand rejste fra den tyske lufthavn i Düsselfdorf med tyve slanger i håndbagagen. Arkivfoto: Colourbox

Betjentene i sikkerhedskontrollen i Moskva Lufthavn fik sig højst sandsynligt et kæmpe chok, da de forleden tjekkede håndbagagen hos en rejsende fra den tyske lufthavn i Düsseldorf.

I sin taske havde den unavngivne mand nemlig pænt pakket omkring en snes slanger ned, som han angiveligt havde købt på et marked under sin ferie i Tyskland.

Det skriver det tyske medie RP Online ifølge The Local.

Den russiske myndighed for miljøbeskyttelse bekræftede hændelsen tirsdag og fortalte samtidig, at de benløse krybdyr i mandens håndbagage ikke var giftige.

Se også: Flyselskab har fået nok! Slut med bæ og bid på flyet

Slap igennem sikkerhedskontrollen i Tyskland
Det er - utroligt nok - lovligt at rejse med slanger i håndbagagen, men det kræver dog, at man har fået tilladelse dertil fra blandt andet flyselskabet samt en dyrlæge, hvilket manden ikke havde.

Derfor blev mandens omtrent 20 stk. vekselvarmede hvirveldyr placeret i karantæne i Moskva.

Myndighederne i Tyskland fortæller til RP Online, at der ikke er blevet rapporteret nogen hændelser med slanger i lufthavnen i Düsseldorf, og at det højst sandsynligt skyldes, at manden (og hans slanger, red.) ikke havde problemer med at komme gennem sikkerhedskontrollen i Tyskland.

Det er uvist, hvad slangernes videre skæbne er.

Se også: Tusindvis af levende skorpioner og edderkopper stjålet fra museum

4 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere