Flypassager ville på toilettet: Åbnede den helt forkerte dør

Episoden endte med at skabe syv timers forsinkelse for flyet, fordi kvinden troede, at nødudgangen var en toiletdør

En kvindelig flypassager skabte kaos, da hun ved en fejl kom til at åbne nødudgangen på et fly, da hun troede, det var toiletdøren. Foto: Colourbox
En kvindelig flypassager skabte kaos, da hun ved en fejl kom til at åbne nødudgangen på et fly, da hun troede, det var toiletdøren. Foto: Colourbox

En kvindelig flypassager, der gerne ville på toilettet på et fly fra Pakistan International Airlines, endte med at skabe stor dramatik.

Kvinden tog fejl af flyets nødudgang og toiletdør, så uden at personalet opdagede det, fik kvinden åbnet flyets nødudgang i stedet for toiletdøren, hvorfor exit-rampen automatisk blev pustet op.

Flyet befandt sig stadig på jorden i Manchester Airport.

Det skriver flere medier, blandt andre CNN og The Guardian.

Flyet skulle i fredags have fløjet fra Manchester til Islamabad i Pakistan, men blev syv timer forsinket på grund af episoden.

40 passagerer ud af de i alt 400 ombord måtte ifølge The Guardian helt droppe at komme med det fly, fordi den bagerste nødudgang ikke længere fungerede, og derfor måtte de ikke sidde i den del af flyet.

Se også: Ryanair svines til: Nu afslører de tallene

Uvis årsag
Hvordan det lykkedes kvinden at forveksle nødudgangen bagerst i flyet med døren til toilettet, er endnu uvist, og ifølge The Guardian var hun selv meget overrasket over, at det var sket.

En talsperson fra flyselskabet fortæller, at ingen passagerer kom til skade, og at alle passagerer blev tilbudt et måltid, mens de 40, som ikke kunne med flyet næste morgen, blev transporteret til et nærliggende hotel og indkvarteret der, indtil de kunne komme med et nyt fly til Pakistan.

- Pakistan International Airlines beklager ulejligheden over for sine passagerer på baggrund af denne hændelse, lyder det fra selskabet.

Se også: Antallet af forsinkede fly stiger i Danmark

48 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere