Flypassagerer fanger solformørkelse i 10 kms højde

Flyet ændrede afgangstidspunkt så passagererne ikke gik glip af det astronomiske fænomen. Se det herunder

Sådan ser en solformørkelse ud i ti kilometers højde. (Video: AP)

Passagererne på Alaska Airlines flight 870 fra Anchorage til Honolulu den 8. marts fik en flyvetur ud over det sædvanlige, takket være omhyggelig planlægning fra flyselskabets side.

Ruten fra Anchorage til Honolulu krydser nemlig den linje hvor en solformørkelse kunne ses natten mellem tirsdag og onsdag dansk tid, og på opfordring fra formørkelsesentusiaster havde Alaska Airlines derfor valgt at udsætte den sædvanlige afgangstid med 25 minutter, således at man kunne fange solformørkelsen i 10 kilometers højde på det helt rigtige tidspunkt, skriver Alaska Airlines på flyselskabets blog.

Blandt de 181 passagerer om bord på flyet var adskillige formørkelsesentusiaster, heriblandt amerikanske Dan McGlaun, som oplevede sin 12. solformørkelse. Han havde købt 200 par solformørkelsesbriller, som han delte ud til de øvrige passagerer på flyet.

- Man kan ikke gøre noget der er så spændende, uden at give alle om bord en chance for i det mindste at være med, udtalte han efterfølgende.

Se hvordan en solformørkelse i 10 kilometers højde ser ud i videoen over artiklen.

Sådan så den samme solformørkelse ud over Asien. (Video: AP)

I marts 2015 kunne en solformørkelse ses over blandt andet Færøerne, hvor Ekstra Bladet var til stede. Se en time lapse-video af den her. (Video: Jakob Jørgensen)

Samfund - 20. mar. 2015 - kl. 11:27 TV: Se solformørkelsen på 30 sekunder

23 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere