Flypassagerer tvunget til at give 1. klasses-sæder til besætningen

En pilot nægtede at flyve videre, før hans to pilotkolleger fik siddepladser på første klasse, som passagerer ellers havde betalt for

En kaptajn på et Thai Airways-fly nægtede tidligere på måneden at fly, før to passagerer opgav deres sæder på første klasse. Arkivfoto: Vincent Thian/AP
En kaptajn på et Thai Airways-fly nægtede tidligere på måneden at fly, før to passagerer opgav deres sæder på første klasse. Arkivfoto: Vincent Thian/AP

Det thailandske flyselskab Thai Airways er endt i bragende modvind fyldt med lyn og torden, efter det er kommet frem, at to af deres passagerer blev tvunget til at opgive deres dyre sæder på første klasse, fordi to medrejsende piloter fra flyselskabet skulle have dem.

Det skriver Bangkok Post ifølge CheckIN.

Hændelsen fandt sted på en flyvning fra Zürich til Bangkok den 11. oktober, hvor flyet skulle have været en Boeing 777-300ER, men som grundet motorproblemer blev udskiftet til en Boeing 747-400 med færre pladser på første klasse.

Derfor forlangte kaptajnen, at to passagerer på første klasse opgav deres sæder, så hans to pilotkolleger, der skulle flyve med som passive passagerer, kunne få de luksuriøse sæder.

Da ingen af de 14 passagerer på første klasse frivilligt ville opgive deres sæder, nægtede kaptajnen at flyve.

Først efter mere end to timers forsinkelse, da to passagerer gav efter for presset og gav deres sæder til de to piloter, kom flyet på vingerne.

Se også: Kvinde fik tildelt ikke-eksisterende flysæde

Flyselskabet lægger sig fladt ned
De to passagerer valgte efterfølgende at klage over Thai Airways, som er blevet mødt af skarp kritik, efter at sagen er kommet frem i medierne.

For selvom Thai Airways-piloter ifølge deres kontrakter har mulighed for at flyve passivt med på business eller første klasse, er det alligevel ikke tilladt for dem at smide betalende passagerer væk fra deres købte sæder.

Flyselskabets koncernchef, Sumeth Damrongchaitham, har da også sidenhen været ude og beklage hændelsen, som ifølge ham ’har skadet flyselskabets image’.

Det thailandske flyselskab har derfor nu igangsat en intern undersøgelse for at sikre, at det ikke sker igen.

- Jeg skal dybt beklage over for alle passagerer, som blev ramt af denne uprofessionelle hændelse, der var årsag til forsinkelsen, lyder det fra koncernchefen, som fortsætter:

- Samtidig underskylder jeg til de passagerer, der måtte skifte plads. Jeg tager det fulde ansvar for denne hændelse.

Se også: Flyselskab bandlyser overvægtige på Business Class

79 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere