Flyselskab forarger: - Babyer må højst græde i fem minutter

En nybagt mor følte, hun blev gjort til grin, fordi en stewardesse fortalte hende, at hendes babys gråd ’stressede personalet’

En stewardesse på et United Airlines-fly skældte en mor ud, fordi hun ikke kunne få sin nyfødte baby til at stoppe med at græde. Arkivfoto: Colourbox
En stewardesse på et United Airlines-fly skældte en mor ud, fordi hun ikke kunne få sin nyfødte baby til at stoppe med at græde. Arkivfoto: Colourbox

De fleste mennesker ved, at det kan være en udfordring at skulle flyve med en baby, men for en nybagt mor blev oplevelsen ekstra stressende, fordi en stewardesse om bord på flyet fordømte babyens gråd og sagde, at babyer ifølge reglerne ’højst må græde i fem minutter’.

Det skriver den omtalte mor ved navn Krupa Patel Bala i et Facebook-opslag, der siden hen er gået viralt.

Ifølge KTVU skete hændelsen på en United Airlines-flyvning fra Sydney i Australien til San Francisco i USA den 24. september, hvor Krupa Patel Bala fløj sammen med sin mand og deres otte måneder gamle baby.

Undervejs på flyvningen begyndte babyen at græde, hvilket altså fik stewardessen til at henvende sig til Krupa Patel Bala og fortælle hende, at babygråden ’var totalt uacceptabel, da babyer højst må græde i fem minutter’ samt at ’gråden stressede personalet’.

- Jeg ved ikke, hvad der er galt med min baby, men han græder altså fra tid til en anden. Jeg havde ellers forstået, at den slags er normalt for nyfødte, men nu handler det selvfølgelig også om mit eget barn, så måske jeg tager fejl, skriver Krupa Patel Bala ironisk i opslaget, som fortsætter:

- Efter fem minutters gråd kom stewardessen over og råbte af min mand og sagde, at det var ’totalt uacceptabelt’, at babyen græd.

Se også: Tre-årig var døden nær på fly: Flyselskab vil ikke hjælpe

Måtte ikke se regelbogen
Krupa Patel Bala skriver endvidere, at hun febrilsk forsøgte at få beroliget sin baby, og at hun desuden spurgte stewardessen, om hun måtte se den regelbog, hvor det står nedskrevet, at babyer højst må græde i fem minutter.

- Da jeg spurgte efter regelbogen, blev jeg grint af og fik at vide, at jeg kunne se den, når vi landede, da der ikke var noget internet på flyet.

På et tidspunkt på flyvningen henvendte flyets pilot sig til Krupa Patel Bala for at beklage hændelsen, men stewardessen afviste alligevel kritikken:

- Kaptajnen kom over sammen med stewardessen (navn udeladt, red.), så hun kunne undskylde, men den dårlige nyhed er, at hun nægtede at indrømme, at hun løj omkring, at resten af flypersonalet og de øvrige passagerer havde brokket sig, og hun indrømmede heller ikke, at hun løj omkring regelbogen. Piloten undskyldte på hendes vegne, og selvom jeg sætter pris på dette, så er det ikke hans undskyldning, jeg søger, skriver den nybagte mor.

Se også: 'En elendig mor!': Nu forklarer den udskældte fly-passager sig

Det siger United Airlines
På trods af stewardessens påstand om, at der ikke var noget internet om bord, formåede Krupa Patel Bala at benytte flyets WiFi til at skrive omtalte opslag på Facebook undervejs på flyvningen, så da flyet landede i San Francisco, stod der repræsentanter fra United Airlines klar til at tage i mod familien, fortæller den nybagte mor.

Flyselskabet beklagede stewardessens opførsel og tilbød familien pengene tilbage for rejsen. Flyselskabet har desuden suspenderet den pågældende stewardesse.

- Vi har været i kontakt med vores kunde gennem de sociale medier, og repræsentanter fra United Airlines stod klar for at undskylde over for familien, da flyet landede, og for at tilbyde dem en tilbagebetaling samt for at gøre det klart, at stewardessens opførsel ikke afspejler vores forpligtelser over for vores kunder, deriblandt de yngste af slagsen, siger talsmanden til KTVU og fortsætter:

- Familier er velkomne på vores fly, og vi fortsætter med at undersøge sagen internt, og stewardessen er suspenderet, mens undersøgelsen er i gang.

Se også: Familieferien ødelagt! Flyselskab glemte at fortælle om aflyst flyvning

Flyselskabet i strid modvind
På trods af United Airlines' hurtige ageren (og undskyldning) er de blevet hidsigt kritiseret for hændelsen. Således har mere end 1500 brugere reageret på Facebook-opslaget, som desuden har flere end 400 kommentarer.

- Jeg stoppede med at flyve med United i midten af 90'erne. De har altid været totalt ligeglade med deres kunder. De er fjolser, der snerrer af dig, og som siger de mest uhyrlige ting, skriver en enkelt bruger.

På Twitter raser folk også over flyselskabet. Se et par opslag herunder:

Du kan desuden se hele Krupa Patel Balas Facebook-opslag herunder:

EasyJet bliver kritiseret for at afvise passagerer, der ikke havde betalt 125 kroner ekstra for et specifikt sæde på en rejse den 19. august. Foto: Corrado Giambalvo/AP Ferie - 28. aug. 2018 - kl. 12:27 EasyJet afviste passagerer der ikke havde betalt ekstra for siddeplads

123 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere