Flyselskab forarger med vægtkrav: - Ingen vil have fedladne stewardesser

Flyselskab forlanger, at overvægtige kabineansatte taber sig, hvis de vil beholde deres job

Pakistan International Airlines vil ikke længere have, at deres stewardesser bærer rundt på for mange kilo. Arkivfoto: Colourbox
Pakistan International Airlines vil ikke længere have, at deres stewardesser bærer rundt på for mange kilo. Arkivfoto: Colourbox

En lækket dokument fra ledelsen hos Pakistan International Airlines har i den grad fået flyselskabet i strid modvind.

I dokumentet, som det pakistanske medie ARY News er i besiddelse af, står det nemlig skrevet, at ledelsen forlanger, at 'overvægtige' kabineansatte skal tabe sig inden for de første seks måneder af 2019, for ellers risikerer de at miste deres job.

Det skriver flere internationale medier - heriblandt Fox News og The Evening Standard.

Helt konkret kræver ledelsen, at de kabineansatte 'gradvist skal reducere overskydende vægt til mellem 0-30 pund (cirka 0-13,6 kilo, red.) i de kommende måneder'.

- Hvis en kabineansat vejer mere end 30 pund for meget efter 31. januar 2019, vil personen få flyveforbud og blive henvist til Air Crew Medical Center for et helbredstjek og behandling, indtil vægten er reduceret til den ønskede norm/bmi, står der blandt andet i det lækkede dokument, som fortsætter:

- Derfor vil der fremover blive foretaget vægttjek af kabineansatte, og den omfattende data vil blive gemt til gennemlæsning af ledelsen.

Se også: 'Stinkende fedeberg': Grædende kvinde mobbet på fly

Det siger flyselskabet
Ifølge USA Today er dokumentet blevet sendt til omtrent 1800 af flyselskabets kabineansatte.

Flyselskabet har desuden vedhæftet et skema for forskellige kropstyper, der skal hjælpe deres ansatte med at finde deres rette vægt. I skemaet er en kvinde i 'mellemstørrelse' cirka 1,70 meter høj og vejer mellem 60-67 kilo.

Det amerikanske medie har forsøgt at få en kommentar til det lækkede dokument, men Pakistan Internation Airlines er ikke vendt tilbage. Flyselskabets talsperson, Mashood Tajwar, har dog bekræftet over for CNN, at dokumentet er reelt og kalder det for en 'rutinesag'.

Se også: Nu gør flyselskab wi-fi gratis på de lange ture

Talspersonen tilføjer endvidere, at flyselskabets vægt-regler vil få omkring 100 overvægtige kabineansatte til at tabe sig inden den 1. juli.

- Ingen vil have fedladne stewardesser på flyet, siger talspersonen og tilføjer, at flyselskabet har fået flere klager omkring overvægtige stewardesser.

Han påpeger samtidig, at initiativet er sat i værk på grund af både udseendemæssige årsager samt helbredsmæssige årsager.

Se også: Flyselskab bandlyser overvægtige på Business Class

282 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Anders Zacho
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen