Flyselskab giver læger fordele

Til gengæld skal registrerede læger stå til rådighed, hvis der er brug for lægehælp om bord på flyet

Lufthansa tilbyder registrerede læger en række fordele, hvis de stiller sig til rådighed under nødsituationer, hvor der er brug for lægehjælp. Foto: AP
Lufthansa tilbyder registrerede læger en række fordele, hvis de stiller sig til rådighed under nødsituationer, hvor der er brug for lægehjælp. Foto: AP

- Det hele skete meget hurtigt. Det ene øjeblik var personen ved siden af mig fuldstændig afslappet, men i næste øjeblik fik han et anfald, hvor han rullede med øjnene, spændte kæben sammen og slugte sin tunge. Han kunne være blevet kvalt, men heldigvis for ham sad jeg lige ved siden af ham...

Sådan fortæller en græsk læge ved navn Argyrios Velenis, som er én af de 11.000 læger, der har registreret sig hos flyselskabet Lufthansa.

Det skriver Check-IN.dk.

I flere år har det tyske flyselskab benyttet en ordning, der betyder, at læger kan få en række fordele, hvis de går med til at stå til rådighed, hvis der skulle opstå brug for lægehjælp om bord på en flyvning.

Ordningen hedder 'Doctor on Board' og er det største af sin art, da Lufthavnsa er dét flyselskab, som har flest læger tilknyttet.

Ordningen fungerer således, at læger kan registrere sig inden afrejse, og så vil flypersonalet få besked om, hvor den registrerede læge sidder på flyet, så det er nemt at finde ham/hende, hvis en nødsituation opstår.

Læger, der registrerer sig, får en række fordele - deriblandt en værdikupon på 50 euro samt 5000 Miles & More award-miles og et eksemplar af bogen 'Handbook of Aviation Medicine and Inflight Medical Emergencies’.

Se også: Turister i chok over KÆMPE hospitalsregning: 'De gjorde jo ingenting'

En forskel på liv død
Hele 11.000 læger har tilmeldt sig ordningen hos Lufthansa, som i deres magasin har udgivet tre historier fra læger, der har været i situationer på fly, hvor de måtte hjælpe en medpassager.

En af dem er den græske læge Argyrios Velenis, som endte med at redde sin medpassagers liv, da han var ved at blive kvalt i sin egen tunge:

- Jeg genkendte med det samme symptomerne som et epileptisk anfald. Jeg løsnede derfor hans kæbe og vippede hans hoved og nakke tilbage, så han kunne trække vejret, og dermed reddede jeg hans liv.

En anden historie kommer fra en tysk læge ved navn Günther Faust, som engang måtte bede piloten om at foretage en nødlanding for at redde en ældre mands liv.

- En 85-årig mand begyndte pludselig at klage over en skarp smerte i sit bryst, og jeg diagnosticerede ham med angina pectoris (brystkramper, red.) samt med en utilstrækkelig blodstrøm til hjertet, som i værste tilfælde kan forårsage et hjerteanfald, fortæller lægen i magasinet og fortsætter:

- Vi fløj fra Tyskland til Grækenland og havde stadig et par timer foran os, så selvom jeg vidste, at det er dyrt at foretage en nødlanding, så vurderede jeg, at situationen var så alvorlig, at vi måtte prioritere passagererens helbred. Piloten landede derfor i Wien (Østrig, red), hvor manden blev hastet afsted til hospitalet. Tre dage senere var han rask nok til at komme hjem.

Se også: Pas på pengegriske læger på ferien: Opererer unødvendigt

26 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere