Flyselskab sagsøger passager: Kastede mønter i motoren

Passageren kastede mønterne på grund af gammel overtro for at få en sikker rejse

Møntkasterne håber på held og lykke ombord - man skulle ellers tro, det allerede var givent i flyselskabets navn; Lucky Air. Foto: Flickr/Andrew W. Sieber
Møntkasterne håber på held og lykke ombord - man skulle ellers tro, det allerede var givent i flyselskabets navn; Lucky Air. Foto: Flickr/Andrew W. Sieber

Det kostede flyselskabet Lucky Air næsten 137.000 kroner (140.000 yuan), da en passager i februar kastede mønter i motoren.

Flyet blev tvunget til at blive på jorden natten over, og alle 162 passagerer fik forsinket deres afrejse.

Det melder flyselskabet på de sociale medier, skriver China Daily.

Flyet skulle have fløjet fra Anqing, i det østlige Kinas Anhui-provins, til Kunming i Yunnan-provinsen. Inden afgang havde personalet dog fundet beviser på, at der var blevet kastet mønter i motoren, og udspurgte derfor passagererne ombord.

To mønter var nemlig fundet på jorden foran motoren.

Se også: Ny turistattraktion: Tag et dyp i gryden

Artiklen fortsætter herunder ...

Trækkes i retten
En 28-årig mand med efternavnet Lu erkendte, at han havde kastet mønterne. Han blev efterfølgende anholdt og tilbageholdt i syv dage.

Efter sigende skulle manden have kastet mønterne på grund af gammel overtro, der siger, at det skulle give held og lykke på rejsen.

Lucky Air hævder, at hændelsen udover omkostningerne på 137.000 kroner har kostet de mange andre passagerer store gener, samt at flyet blev aflyst.

Flyselskabet har derfor meddelt, at de vil sagsøge passageren jævnført kinesisk lovgivning.

Det er ikke første gang, at det er sket i Kina. Tidligere har to andre tilfælde fundet sted, men gerningspersonerne blev begge løsladt på grund af deres høje alder.

I det ene tilfælde var det en 80-årig kvinde.

Det er ifølge China Daily ekstremt farligt, når der kastes mønter i motorerne. Hvis ikke det opdages, kan det betyde motorproblemer undervejs, eller at motoren simpelthen stopper i luften under flyturen.

Se også: Baby fødes på fly og får vild gave af flyselskabet

87 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere