Flyselskab serverer kaffe i spiselige kopper

I et forsøg på at reducere deres affald serverer Air New Zealand kaffe i spiselige kopper

Air New Zeland serverer nu kaffe i en spiselig kop. Foto: Air New Zealand
Air New Zeland serverer nu kaffe i en spiselig kop. Foto: Air New Zealand

Flyselskabet Air New Zealand serverer hvert år over otte millioner kopper kaffe ombord på deres fly, og selvom de bruger genbrugelige, plantebaserede kopper, så bliver de otte millioner kopper alligevel til en del affald om året.

Se også: Spis din flybakke - for miljøets skyld

Derfor har Air New Zealand nu introduceret en helt ny kop, som i stedet for at ende i skraldespanden, skal ende nede i maven på passagererne.

I forsøget på at reducere skralden ombord serverer de kaffen i en spiselig småkage-kop med vaniljesmag.

- Vi har afprøvet koppen, og vores kunder er vilde med det. Vi har også brugt koppen som dessertskål, siger Niki Chave, chef for kundeoplevelser hos Air New Zealand, i en pressemeddelelse.

Se også: Gigant med stor ændring: Siger farvel til rødt kød på fly

Den spiselige kop er lavet i samarbejde med virksomheden Twiice, som også arbejder på at lave andet spiseligt service.

- Vi håber, at vi kan vise verden og kunderne, at lidt new zealandsk opfindsomhed og innovation kan have positiv indflydelse på miljøet og på samme tid levere en virkelig sej og smagfuld kundeoplevelse, siger Jamie Cashmore.

Air New Zealand og Twiice vil arbejde videre med, om de kan udvikle andre lignende produkter. Samtidig er Air New Zealand begyndt at opfordre deres passagerer til selv at tage en kop med på flyveturen.

Se også: Derfor prutter vi mere i luften

21 kommentarer
Vis kommentarer