Flyselskab tester coronapas

Singapore Airlines er de første til at teste et digitalt coronapas, der gør det lettere at rejse internationalt

I februar præsenterede den fungerende finansminister, Morten Bødskov, planer om nyt dansk coronapas.

Passagererne hos flyselskabet Singapore Airlines bliver de første, der skal teste et digitalt coronapas.

Singapore Airlines vil teste IATA's (International Air Transport Association) coronapas, der fungerer som en app og installeres på mobilen.

Fra 15. til 28. marts vil passagererne på ruter mellem London og Singapore kunne dokumentere deres covid-19 test eller vaccinestatus via den første app, der fungerer som et digitalt coronapas. Det skriver Finans.

Danske øboer kan ikke komme væk: Føler sig fanget

'Ved at samle godkendelsen af sundhedsoplysninger i en enkelt app kan deltagerne forvente en hurtigere og mere problemfri check-in-process', skriver Singapore Airlines i en meddelelse.

På appen er det muligt at tilknytte digital ID med foto og pasoplysninger, samt rejseinformationer.

Singapore Airlines indfører coronapas. Foto: Jens Dresling
Singapore Airlines indfører coronapas. Foto: Jens Dresling
 

Zoologisk have giver vaccine til aber

IATAs coronapas er et af de mest ambitiøse forsøg på at skabe en løsning, der gør det muligt og sikkert at rejse på tværs af grænser.

- Vores partnerskab med Singapore Airlines om den første fulde implementering af IATA Travel Pass vil hjælpe med at få verden til at flyve igen, siger Nick Careen, der er direktør i IATA, om den nye aftale med Singapore Airlines.

Den danske regering satte i februar gang i udviklingen af et digitalt coronapas, men det er fortsat uvist, hvordan passet skal bruges samt, hvilke leverandører der skal udvikle det.

Andre luftfartsselskaber herunder Air New Zealand, Qatar Airways og Malaysia Airlines har sagt, at de også vil indføre et coronapas.