Flyselskab undskylder for falsk artikel med Hollywood-stjerne

Artiklen om Drew Barrymore indeholdt flere stavefejl og grammatiske fejl samt adskillige mistænksomme og bizarre citater fra skuespillerinden

EgyptAir har trukket en bizar Drew Barrymore-artikel tilbage, da skuespillerinden afviser at have deltaget i interviewet. Foto: Evan Agostini/AP
EgyptAir har trukket en bizar Drew Barrymore-artikel tilbage, da skuespillerinden afviser at have deltaget i interviewet. Foto: Evan Agostini/AP

- På trods af at have været ustabil i sine forhold i det meste af sit liv, på trods af adskillige fallerede ægteskaber og på trods af et travlt stjerneliv, som har domineret det meste af hendes liv i adskillige år, så har den smukke amerikanske Hollywood-skuespillerinde Drew Barrymore for nyligt besluttet sig for at tage en midlertidig ferie for at dyrke sin vigtigste rolle som mor.

Sådan indleder journalist Aida Tekla O'Reilly sin artikel om den berømte Hollywood-stjerne Drew Barrymore i flyselskabet EgyptAirs nyeste indenrigsmagasin, Horus.

Der er blot et par enkelte problemer med artiklen, hvoraf det største problem er, at Drew Barrymore påstår, at hun ikke har deltaget i det pågældende interview med journalisten, og at citaterne i artiklen er det pure opspind.

Det skriver AP.

Derudover er den bizarre og til tider nedladende tekst, som blandt andet handler om, hvordan Hollywood-stjernens 'mange forhold er en konsekvens af hendes manglende mandlige rollemodel i barndommen, da hendes forældre blev skilt, da hun var ni år gammel', fyldt med grammatiske fejl samt stavefejl.

Artiklen blev spottet af en journalist ved navn Adam Baron, der beskrev teksten som 'surrealistisk', da han delte den i et Twitter-opslag, som du kan se herunder:

Ferie - 30. jul. 2017 - kl. 19:54 Hollywood i luften: Filmstjerner medvirker i ny sikkerhedsvideo

Opfordrer overvægtige kvinder til at tabe sig
I artiklen giver Drew Barrymore desuden også gode råd til overvægtige kvinder, som vil 'genvinde deres skønhed':

- Jeg ser en stor mulighed i at opmuntre alle kvinder, der er overvægtige, til at arbejde for at genvinde deres skønhed og krop, især fordi det slet ikke er så svært, som man tror, lyder det i det umiddelbart opdigtede Drew Barrymore-citat.

EgyptAir har siden hen udsendt en skriftlig undskyldning for den bizarre artikel, og derudover har magasinets forlag, Ahram Advertising Agency, trukket artiklen tilbage som følge af den massive kritik.

De påstår, at forvirringen skyldes 'problemer med oversættelsen'.

- Vi beklager misforståelsen, der måske bliver fortolket som en fornærmelse mod den store kunstner, skriver forlaget, som samtidig påstår, at den indledende del af artiklen omkring Drew Barrymores kærlighedsliv ikke blev skrevet af Aida Tekla O'Reilly, som er tidligere direktør for Hollywood Foreign Press Association:

- Indledningen er produktet af den redigerendes kreativitet, lyder det fra forlaget.

Aida Tekla O'Reilly har bekræftet, at hun har skrevet artiklen, men påstår, at magasinet har redigeret hendes tekst.

Hun påstår, at artiklen er baseret på et interview med Hollywood-stjernen i New York, mens skuespillerindens talsmand - ifølge The Independent - påstår, at interviewet aldrig har fundet sted, men at journalisten har snuppet - og fordrejet - citater fra et af Drew Barrymores pressemøder.

Se også: Hollywood-hunk flasher toptunet farkrop

2 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere