Flyselskaber lokker dig til med dufte

Flere flyselskaber bruger dufte i deres fly og i venteområderne som en del af deres markedsføring

Lavendel menes at have en beroligende effekt, derfor sprayer flere flyselskaber med duften af den lilla blomst (Foto: Colourbox)
Lavendel menes at have en beroligende effekt, derfor sprayer flere flyselskaber med duften af den lilla blomst (Foto: Colourbox)

Vi kender godt lugten af fly. Den er svær at beskrive, men vi kender den godt – sådan lidt plastic-aircondition-færdigret-kaffe-agtigt.

Umiddelbart tænker man, at den duft er tilfældig. En sammensætning af alle de dufte, der er typiske i et fly. Men måske er det slet ikke rigtigt. Måske er duften fuldkommen gennemtænkt. Flere flyselskaber sprayer nemlig med dufte ombord på deres fly. Det skriver Huffington Post.

Se også: 5 lande som kun tager én dag at besøge

Ifølge det amerikanske onlinesite gælder brugen af dufte på fly blandt andet selskaber som Delta, Singapore Airlines og United. Sidstnævnte sprayer blandt andet med dufte i gangbroen, så du får et velduftende velkommen, allerede inden du er ombord. Og både Delta og Singapore Airlines bruger duften af blandt andet lavendel, som menes at virke beroligende, ombord på deres fly.

Brugen af duft er en del af markedsføringen. Ifølge Mark Krolick, administrerende marketingsdirektør hos United, møder du United-duften, som hedder 'Landing', på en positiv del af din tur – f.eks. når du spændt går ombord på vej af sted på ferie. Og når du så møder duften igen, tænker du på noget positivt og samtidig på United.

Se også: Verdens bedste business class

Skulle du være faldet pladask for United-duften, kommer du faktisk til at kunne købe den – så frygt ej, du behøver ikke undvære duften af fly, når du er hjemme igen.

Selvom selskaberne understreger, at duftene, der sprøjtes med, er allergitestede, er det interessant, om de får lov til at spraye løs. Herhjemme mødte det intense duft-sprøjteri hos tøjbutikken Abercrombie & Fitch f.eks. kritik fra arbejdstilsynet.

3 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere