Indenrigstrafikken i Danmark er faldet markant, og det vil flyselskaberne gøre noget ved.
Priserne skal ned og danskerne skal tage indenrigsflyvningerne til sig som alternativ til bus og tog. Det skriver Finans.
Danmarks fem største provinslufthavne mistede alle passagerer på indenrigsruterne sidste år.
Samlet er trafikken med fly mellem landsdelene reduceret med mere end fem procent.
Nu vil flyselskaberne sænke priserne for at lokke kunderne tilbage på flyene, så man står bedre i konkurrencen med blandt andet de billige fjernbusser.
Taksten sættes ned i april
Lavere billetpriser hjælpes på vej af reducerede takster i Københavns Lufthavn fra 1. april.
Samtidig skal en kampagne og synlighed i søgemaskinen Rejseplanen.dk skærpe opmærksomheden på flyvning som en del af den kollektive trafik.
- En stor del af de besparelser, vi opnår i Københavns Lufthavn, vil komme kunderne til gode i form af lavere priser.
- Vi planlægger en kampagne, hvor et stort antal billetter vil blive solgt særdeles billigt, så vi kan lokke flere kunder til, siger Jesper Rungholm, administrerende direktør i Danish Air Transport, DAT, til Finans.