Flyselskabs geniale sæde-trick: Tjener kassen

Southwest Airlines er et af de de eneste selskaber, der ikke tildeler passagererne sæder

Sådan foregår det, når flyselskabet lader deres passagerer vælge deres egne pladser. Video: Southwest Airlines

Det er langtfra alle rejsende, der gider betale ekstra for et bestemt sæde i flyet - især ikke, når de fleste flyselskaber alligevel sætter folk, der rejser sammen, ved siden af hinanden.

Desuden kan man ofte gratis vælge sæde, når man tjekker ind.

Men Southwest Airlines har fundet en måde at tjene kassen på ved helt at undlade at tildele sæder.

Det skriver News.au.com.

Her tildeler man i stedet passagererne en boarding-gruppe, og så skal man selv mase rundt for at finde de bedste pladser, når man kommer ombord.

Se også: Lufthansa sagsøger 'snedig' passager

Kaotisk?
Det kan lyde rigtig usmart. Men ifølge Southwest har man oplevet, at folk er mere end villige til at betale for at komme i den ønskede boarding-gruppe.

Problemet for de resterende er nemlig, at man skal kæmpe om resterne, hvis man kommer sidst ind.

Er man til gengæld én af de første til at gå gennem midtergangen, så har man praktisk talt frit valg på alle rækker.

Det kan lyde som en kaotisk og langsommelig boarding, men ifølge en måling har amerikanske Southwest Airlines en højere brugertilfredshed end noget andet amerikansk flyselskab.

Den ekstra indkomst gør desuden, at de fortsat kan tilbyde deres kunder fri check-in-bagage.

Ifølge mediet har Southwest meldt ud, at de i 2018 tjente hele 4,2 milliarder kroner på ekstra passagergebyrer.

Det inkluderer blandt andet salg af drikkevarer og mad ombord samt valg af boarding-gruppe.

Se også: Norwegians krise fortsætter - milliardunderskud i 2018

79 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere