Flysikkerhed: Derfor skal sædet være i oprejst position

Har du også undret dig over, hvorfor stewardesserne altid dobbelttjekker, om du har rettet stoleryggen op inden take-off og landing? Få svaret her

Retter du ikke stoleryggen op ved take-off og landing, gambler du med din egen sikkerhed. (Foto: Airbuss777/Flickr)
Retter du ikke stoleryggen op ved take-off og landing, gambler du med din egen sikkerhed. (Foto: Airbuss777/Flickr)
Følg Ferie

Hvis du har været ude at flyve, har du formentlig bemærket, at en del af forberedelserne inden take-off og landing går med at tjekke, om passagererne har sele på, og om sædernes stolerygge er rettet op.

Det kan være til stor frustration for den trætte passager, der bare gerne vil læne stoleryggen tilbage og forsvinde væk i drømmeland.

Mand brød ind i terrorsikret cockpit

Men der er faktisk en særlig grund til, at stewardesserne sikrer, at du har sædet i den rigtige position inden take-off og landing, og det har ikke overraskende noget med sikkerheden at gøre.

Først og fremmest hænger proceduren sammen med, at de fleste ulykker sker under enten take-off eller landing.

Nærmere præcist viser en undersøgelse fra Boeing, at 58 procent af de fatale ulykker sker under indflyvning og landing, mens 28 procent af ulykkerne sker, mens flyet letter eller forsøger på samme.

Der er altså god grund til at være helt oppe på mærkerne i disse afgørende dele af flyveturen.

Positionen der kan redde dit liv
Og her kommer så forklaringen på, hvorfor du ikke kan ligge og slænge dig, når flyet letter eller bringer dig ned på jorden igen.

Ifølge den britiske luftfartsmyndighed Civil Aviation Authority er passagerer, der sidder i sæder med stoleryggen lænet tilbage ganske enkelt ikke i stand til at indtage den nødvendige foroverbøjede position, som kan redde deres liv i tilfælde af en nødssituation.

Her drømmer danskerne om at rejse hen om vinteren

Det skriver avisen The Independent.

Den foroverbøjede position, hvor man bøjer hovedet og brystet ned, mens man holder om benene eller anklerne, har nemlig vist sig at redde liv, når det går galt.

Så nu ved du, at det altså er for din egen skyld, når stewardesserne beder dig om at rejse sædet op, når flyet letter eller lander.

Det her bliver det største feriehit i 2016

LIGE NU
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Kristendemokraterne ligner efterhånden en abort

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Udforsk Ekstra Bladet+

LIGE NU