Flyvetur fra helvede: Fire timers rute blev til 30 timers mareridt

Ingen ting gik som de skulle for et Delta Air Lines-fly med kurs mod New York fra Den Dominikanske Republik – flyveturen, der normalt tager omkring fire timer, forvandlede sig nemlig til et 30 timers helvede

Alting gik bare galt for nylig for et Delta Air Lines-fly med kurs mod New York. Hele to nødlandinger og en overnatning måtte flyet igennem, inden det landede i New York 26 timer senere end forventet. (Foto: Pieter van Marion/Flickr)
Alting gik bare galt for nylig for et Delta Air Lines-fly med kurs mod New York. Hele to nødlandinger og en overnatning måtte flyet igennem, inden det landede i New York 26 timer senere end forventet. (Foto: Pieter van Marion/Flickr)

De fleste har oplevet, at deres fly er forsinket af den ene eller anden grund. Ofte drejer det sig om et par timer, som man kan tilbringe i lufthavnen med en øl eller en kop kaffe på flyselskabets regning.

Se også: Nøgen mand anholdt i lufthavn

Til gengæld er det nok de færreste, som har oplevet, at deres flyvetur tager mere end syv gange så lang tid som forventet – selv om flyet lettede til tiden.

Ikke desto mindre er det præcis, hvad passagererne på Delta Air Lines' fly 944 var vidne til for nyligt. Det skriver amerikanske Fox News.

Fly 944 afgik som planlagt fra Punta Cana i Den Dominikanske Republik med kurs mod New Yorks JFK International Airport.

Flyet blev i første omgang omdirigeret til New Hampshire på grund af ekstrem trafik i JFK International Airport og mangel på brændstof.

Her måtte passagererne og fly 944 blive natten over, fordi piloterne og resten af  besætningen havde overskredet deres tilladte flyvetid. 

Vindstød på 100 km/t

Passagererne fik dog ikke lov til at forlade flyet med det samme i New Hampshire.

På grund af mangel på personale måtte man nemlig tilkalde toldere fra delstaten Maine, og derfor fik passagererne kun lov til at forlade flyet i grupper på 20 mennesker, hvilket ikke ligefrem begejstrede de i forvejen uheldige passagerer.

Se også: Lufthavnshunds særlige job redder liv

Næste dag lettede flyet så endelig fra New Hampshire, men helvedesturen var langt fra forbi.

Oppe i luften stødte fly 944 nemlig på ekstreme vejrforhold med vindstød på op til 100 km/t. Flere af passagererne måtte angiveligt tage iltmaske på, mens adskillige blev nødt til at ty til opkastningsposerne.

Vejrforholdene betød, at fly 944 mødte nødlande igen – denne gang i Boston.

Her valgte mange af passagererne at booke og betale sig til helt nye flybilletter.

Faktisk var det kun 90 ud af de originale 160 passagerer på fly 944, som senere på aftenen endelig landede i New York – 26 timer senere end forventet.

Se også: Få timer fra Danmark: Oplev skiløb i verdensklasse

10 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere