Fodbolddrenge fanget i 17 dage: Nu laves grotten til turistattraktion

Den thailandske grotte, hvor 12 fodbolddrenge og deres træner var fanget i mere end to uger, skal laves om til et museum

Der var glædestårer og jubel, da de 12 fodbolddrenge og deres træner i en dramatisk redningsaktion, der foregik over flere dage, og som førte til en dykkers død, efter 17 dage endelig blev reddet ud af den oversvømmede Tham Luang-grotte i Thailand.

Allerede i dagene efter kunne flere amerikanske medier rapportere, at redningsaktionen ville blive til en film på det store lærred, men nu viser det sig, at det ikke kun er amerikanske filmselskaber, der pønser på at tjene penge på det storslåede drama.

Ifølge The Independent og News.com.au har de thailandske myndigheder nemlig også planer om at kapitalisere på hændelsen ved at lave grotten om til en 'verdensklasse turistattraktion'.

- Området vil blive et livagtigt museum, der skal vise, hvordan redningsaktionen foregik, fortalte lederen af redningsaktionen, Narongsak Osottanakorn, på en pressemøde forleden.

- Den vil blive endnu en kæmpe turistattraktion i Thailand, fortsatte han.

De 12 drenge kan få mentale problemer efter at være fanget i grotten. Hør professors vurdering her.

Chongklai Woraponsathron, som er direktør for nationalparkerne i Thailand, blev da også allerede kort efter redningsaktionen citeret for, at redningen af de 12 drenge har skabt muligheder for landets turisme.

- Jeg vil ikke tale om det midt i krisen, men jeg synes, at det thailandske folk er heldige, at de kommer til at få en verdensklasse turistattraktion.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Her får fodbolddrengene på hospitalet at vide, at en dykker mistede livet i forsøget på at redde dem ud af grotten. Foto: Thailand's Ministry of Health and the Chiang Rai Prachanukroh Hospital/AP
Her får fodbolddrengene på hospitalet at vide, at en dykker mistede livet i forsøget på at redde dem ud af grotten. Foto: Thailand's Ministry of Health and the Chiang Rai Prachanukroh Hospital/AP
 

Her kan man se den lyshårede turist gnide sig op ad den hellige penis-sten. Foto: ViralPress Ferie - 21. mar. 2018 - kl. 16:34 Thailandsk politi jagter kvindelig turist: Gned sig op ad hellig 'penis-sten'

Grisk pengemaskine
Landets premierminister, Prayuth Chan-ocha, påpeger dog, at nødvendige sikkerhedsforanstaltninger skal være på plads, før offentligheden får adgang til området.

- I fremtiden skal vi overvåge indgangen og udgangen til grotten. Den her grotte er blevet verdenskendt, så vi bliver nødt til at installere lys og sætte skilte op, lød det fra premierministeren.

Ifølge det australske medie News.com.au er der dog en del kritik omkring museum-planerne, da mange mener, at myndighederne er griske og udnytter en tragisk situation til at tjene penge - især set i lyset af, at den thailandske huledykker og tidligere Navy Seal, Saman Gunan, mistede livet i aktionen.

De 12 fodbolddrenge i alderen 11-16 år forsvandt under en udflugt med deres 25-årige træner i slutningen af juni. Først efter 17 dage - deriblandt en otte dage lang redningsaktion, der endte lykkeligt tirsdag i sidste uge - kom de ud af den oversvømmede grotte.

Se også: Overvurderede seværdigheder: Den lille Havfrue er spild af tid

10 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere