Føler du dig klemt? Derfor bliver flytoiletterne mindre og mindre

Benpladsen er ikke det eneste, der er lidt mindre ombord på flyene i disse tider

Flytoiletterne bliver mindre - og flyselskaberne har en særlig grund. Foto: Kristoffer Trolle/Flickr
Flytoiletterne bliver mindre - og flyselskaberne har en særlig grund. Foto: Kristoffer Trolle/Flickr

Måske har du slet ikke opdaget forandringen, eller måske troede du bare, at du havde taget lidt på siden sidst, du var ombord på et fly.

Men nej, hvis det er blevet sværere at vende sig rundt inde på flytoilettet, så er det ikke vægtens skyld.

For udover benpladsen, så er flytoiletterne også skrumpet. Det skriver CNTraveler.com.

Flyselskaberne er begyndt at udskifte de gamle fly, og i de nye maskiner har nogle af selskaberne valgt at spare på wc-komforten for at få plads til flere sæder.

Se også: Kvinde sparket af fly: Truede Trump-tilhænger med opkast

Og du tænker måske, at det at gøre toilettet mindre umuligt kan gøre plads til særlig mange siddepladser.

Men så tager du fejl.

Plads til 14 ekstra
Da Boeing i 2015 reducerede størrelsen på toilettet på deres 777, blev der plads til hele 14 ekstra sæder ifølge CNTraveler.com.

Og det er en hel del ekstra penge for flyselskaberne, da de dermed kan skubbe 14 ekstra kunder ombord.

Det lyder måske ikke som det store problem, da toilettet ikke er der, man tilbringer det meste af sin tid, men det skaber problemer for en bestemt gruppe passagerer.

Flyselskaberne er i deres fulde ret til at reducere pladsen på toilettet, men for handicappede og forældre med små børn samt overvægtige kan det skabe en hel del besvær.

Se også: Er du nedtrykt? Derfor bør du blive nudist

7 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere