Før- og efterbilleder: Coronavirus har halveret verdens flytrafik

Radarbilleder viser, hvordan luftrummet flere steder i verden er ved at blive lagt øde

Der er god plads over Atlanten i dag i forhold til 27. februar 2019. Foto: Flightradar24
Der er god plads over Atlanten i dag i forhold til 27. februar 2019. Foto: Flightradar24

Antallet af daglige flyvninger i verden har taget et ordentligt dyk, siden coronavirussen slap ud af Kina og fik greb om resten af verden.

Det viser en opgørelse fra hjemmesiden flightradar24.com, som monitorerer den internationale flytrafik.

Her blev der 26. marts registreret 96.970 flyvninger på verdensplan. Det er tæt på en halvering i forhold til samme dag en måned før - 26. februar - hvor 173.708 fly var i luften.

Den nye virkelighed for international luftfart viser sig med al tydelighed på de før- og efterbilleder, som flightradar24.com har delt på Twitter.

Artiklen fortsætter under opslaget ...

Som det fremgår ovenfor, er især lavprisflyselskaberne hårdt ramt. Illustrationen viser flyvninger med EasyJet, Ryanair, Norwegian og Wizz Air i Europa - torsdag kl. 17.30 dansk tid og samme dag og klokkeslæt en måned tidligere.

Et Boeing 737-800 fra Norwegian lander i Rigas lufthavn i Letland. Det syn kan blive historie, hvis ikke selskabet klarer den alvorlige økonomiske krise, som det er ude i. Foto: Ints Kalnins/Reuters Erhverv Analytiker: Norwegian er få uger fra konkurs uden redningskrans

Få fly over Atlanterhavet
Mange lande har som følge af coronaepidemien lavet restriktioner på flytrafikken.

Tidligere på måneden besluttede Donald Trump for eksempel at indføre indrejseforbud for fly fra EU til USA i 30 dage.

Resultatet kan ses nedenfor, hvor flytrafikken over Atlanterhavet fredag morgen bliver holdt op imod samme dag og tidspunkt for et år siden.

Artiklen fortsætter under opslaget ...

Mens europæerne var hurtige til at importere coronavirussen fra Kina, er andre lande og verdensdele foreløbigt sluppet billigt.

I Mellemøsten har Iran været spændt hårdt for i flere uger, mens et land som Indien først i denne uge er begyndt at se smittekurven komme ud af kontrol.

Artiklen fortsætter under opslaget ...

På før- og efterbillederne ovenfor ses antallet af fly i luften over Mellemøsten og Indien henholdsvis 25. marts og 25. februar 2020.