Første gang nogensinde: Kom indenfor i Den Forbudte By

Det kinesiske palads har aldrig tidligere været åbent for offentligheden

Juanqinzhai betyder på kinesisk 'atelier for udmattelse fra flittig tjeneste' og er navnet på dette ekstravagante teater. Loftet og væggene er dekoreret med silkemalerier og har et modtagelsesrum i flettet bambus og tekstiler dekoreret i jade-sten. Foto: WMF/ Si Bing, Palace Museum
Juanqinzhai betyder på kinesisk 'atelier for udmattelse fra flittig tjeneste' og er navnet på dette ekstravagante teater. Loftet og væggene er dekoreret med silkemalerier og har et modtagelsesrum i flettet bambus og tekstiler dekoreret i jade-sten. Foto: WMF/ Si Bing, Palace Museum

For første gang i historien vil en af de mest eftertragtede og berømte turistattraktioner blive åben for offentligheden.

Den Forbudte By i Kinas hovedstad Beijing har været omgivet af mystik - helt tilbage til 1400-tallet, hvor den blev bygget til den magtfulde kejser.

Siden starten af 00-erne har World Monuments Fund (WMF) i samarbejde med Kinas Palads-museum arbejdet på at restaurere det indre af det fantastiske palads, så det ville blive muligt at invitere folk indenfor.

Nu er man endelig nået i mål med Qianlong-Haven og dens forbundne bygninger, og det knap 8093 kvadratmeter store område vil snart blive åbnet for besøgende. Det beretter WMF.

Se også: Her åbner det 10. Legoland

Den Forbudte By

- Den Forbudte By henviser til det kinesiske kejserpalads i hovedstaden Beijing

- Paladset er på UNESCOs Verdensarvsliste

- Det blev bygget i 1400-tallet og var hovedsæde for kejseren, hans hof samt regering under Ming- og Qing-dynastierne

- Den Forbudte By var i brug helt indtil 1924, hvor den sidste kinesiske kejser Puyi blev afsat

- Paladset har 9999 rum over et areal på 720.000 kvadratmeter.

- Mange af de kejserlige skatte er siden blevet fjernet og udstillet på Nationalmuseet

- Navnet henviser til, at det under kejsertiden ikke var tilladt for andre udover kejseren, hans familie, hoffet samt regeringen at opholde sig i området. Efter kejseren blev afsat, har området været åbnet for offentligheden, men ikke det indre af paladset

- Området er blevet brugt i en række film, heriblandt Karate Kid

Ekstravagant
Området omkring den Forbudte By har længe været velbesøgt af turister, mens de kun har kunnet drømme om det indre.

Billeder taget og offentliggjort af WMF viser for første gang nogensinde det ekstravagante liv, de kinesiske kejsere har nydt.

Qianlong-haven blev lavet af kejseren Qianlong, den 4. Ming-kejser og Kinas længst siddende regent, mellem 1771 og 1776, så han kunne nyde sit otium efter at være pensioneret.

Området består af fire gårdhaver, 27 pavilloner og strukturer samt unikke 'stenhaver.'

Ifølge WMF's pressemeddelelse vil de besøgende få muligheden for at opleve dekorationer og møbler fra 'en tid, der betragtes som en af de dristigste og mest ekstravagante perioder i indretningsdesign i Kinas historie.'

Paladsets Qianlong-have bliver åbnet for besøgende i 2020.

Se også: Kina fordømmer svensk politi: - Kinesiske turister brutalt mishandlet

1 af 7 Haven set udefra. Foto: WMF/Michelle Berenfeld
2 af 7 Dette er en del af Juanqinzhai-teaterets interiør. Foto: Foto: WMF/ Si Bing, Palace Museum
3 af 7 Haven set ovenfra. Foto: WMF/Henry Ng
4 af 7 Juanqinzhai-teaterets modtagelsesrum. Foto: WMF/Jia Yue, Palace Museum
5 af 7 Restaurering af teatrets interiør. Foto: WMF/Henry Ng
6 af 7 Interiøret efter restaurering. Foto: WMF/Henry Ng
7 af 7 Juanqinzhai betyder på kinesisk 'atelier for udmattelse fra flittig tjeneste' og er navnet på dette ekstravagante teater. Loftet og væggene er dekoreret med silkemalerier og har et modtagelsesrum i flettet bambus og tekstiler dekoreret i jade-sten. Foto: WMF/ Si Bing, Palace Museum
6 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere